dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Seksuelt misbrugte må finde hjælp andetsteds

Tre centre for seksuelt misbrugte, som hidtil har overlevet på satspuljemidler, risikerer nu at lukke, da man ikke har kunnet finde penge til drift andet steds
15. JUN 2015 10.30

AARHUS / KØBENHAVN / ODENSE: Til januar smækker kassen i. Så er der ikke flere penge til at drive tre centre for seksuelt misbrugte i Aarhus Odense og København.

De lever nemlig af satspuljemidler fra Socialministeriet, men de udløber til årsskiftet, og der er ikke fundet penge til centrene andre steder fra.

Dermed er der ingen hjælp til de voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom, og som ofte har psykiske og sociale problemer i deres voksenliv.

Allerede to års ventetid
På centret i Odense er 100 lige nu i behandling, mens 57 er på venteliste. Ventetiden er to år. Men selv om efterspørgslen på hjælp er stor, er centret i fare for at lukke, fordi politikerne i kommunen ikke har afsat penge til det fra 1. januar.

Leder Lone Westphal Eriksen forklarer, at hun allerede nu er nødt til at varsle fyringer og opsige lejekontrakter.

- Det er meget sørgeligt, og det skaber en stor usikkerhed for vores klienter, siger Lone Westphal Eriksen, der også frygter, at de ansatte selv begynder at søge væk.

- Den specialiserede viden, vi har opbygget i vores center, er i stor risiko for at forsvinde, siger hun.

Nationalpolitikere ind i kampen
Det falder flere politikere for brystet, og de proklamerer nu, at der skal findes penge til de tre centre. Det socialdemokratiske medlem af socialudvalget i Odense Julie Skovsby, der også er medlem af bestyrelsen i Center for Seksuelt Misbrugte i Odense, vil blandt andre nu have en løsning.

- Uanset hvem, der skal danne regering, så er det her en sag, som er nødt til at blive sat på dagsordnen, inden Folketinget går på sommerferie, siger Julie Skovsby til DR Fyn.

Også de Konservatives Mai Mercado, Enhedslistens Pernille Skipper, SF's Annette Vilhelmsen og Venstres Jane Heitmann giver udtryk for, at de vil have fundet en permanent finansiering til centrene.

Hos ministeriet afventer man en evalueringsrapport, inden den fremtidige finansiering skal diskuteres politisk i efteråret.

 

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/seksuelt-misbrugte-maa-finde-hjaelp-andetsteds

GDPR