dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Martin Bubandt, Polfoto.

SF ønsker arbejdsmiljølov for børnehavebørn

SF vil afsætte 200-300 mio. kr. til dels at få undersøgt grænseværdierne for børn og dels til at forbedre indeklimaet i daginstitutioner
17. MAR 2015 9.46

En børnemiljølov skal sikre børn mod for meget støj og dårligt indeklima i daginstitutioner, mener SF.

Mens pædagoger er beskyttet af arbejdsmiljøloven mod for meget støj og dårligt indeklima, når de går på arbejde i børnehaver og vuggestuer, så ser det anderledes ud for børnene.

Men det vil SF nu lave om på med et forslag om en børnemiljølov, der skal sikre børnene i daginstitutionerne ordentlige 'arbejdsforhold', skriver Dagbladet Information.

- Vi ved for eksempel, at et højt støjniveau stresser børnene og påvirker deres koncentrationsevne, hukommelse og sprogudvikling, siger SF's socialordfører Trine Mach til Information.

- Alligevel har vi ikke nogen regler, altså en arbejdsmiljølov for børn, som bestemmer, hvad børn rent faktisk kan tåle, siger hun til avisen.

Op til børnepakken
Det tidligere regeringsparti er på banen med forslaget, kort tid inden SR-regeringen kommer med sin længe ventede børnepakke på daginstitutionsområdet. SF er villig til at afsætte 200-300 mio. kr. til dels at få undersøgt grænseværdierne for børn og dels til at forbedre indeklimaet i daginstitutionerne.

- Selvfølgelig har de voksne i daginstitutionerne en arbejdsmiljølov, som børnene nyder godt af, men vi ved faktisk ikke, om grænseværdierne for for eksempel støj, lys og temperaturer også passer til børn.

- Og endelig kan voksne klage til Arbejdsmiljøtilsynet, hvis forholdene ikke er i orden. Det kan børnene ikke, siger Trine Mach.

Hænger sammen med trivsel
Enhedslistens dagsinstitutionsordfører, Rosa Lund, er enig i behovet for en børnemiljølov. En sådan lov har længe stået på partiets ønskeliste, siger hun til Information.

I 2012 viste en undersøgelse fra Børnerådet, at 41 pct. af børnene synes, at der er for meget larm og støj i deres børnehave. 22 pct.synes, at der nogle gange er det, mens 37 pct. ikke oplever larm og støj som et problem.

Ifølge undersøgelsen hænger børns opfattelse af indeklimaet nært sammen med den generelle trivsel i børnehaven.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sf-oensker-arbejdsmiljoelov-for-boernehaveboern

GDPR