HERNING: Arbejdet med de evidensbaserede programmer har ændret kulturen i Herning og givet dem mod til at udvikle indsatserne på baggrund af nye forskningsresultater. Det fortæller prisvinderen.
- Det kan ikke passe, at vi ikke ved, hvad vi udsætter de mest sårbare familier for. Vi kan ikke alene basere det sociale arbejde på traditioner, erfaringer og følelser.
Den tanke var drivkraften, da centerchef Preben Siggaard i 2005 sammen med fire andre midtjyske kommuner besluttede at inddrage evidensbaserede familieprogrammer som MST og MTFC i arbejdet med udsatte børn og unge.
Preben Siggaards drivkraft til at insistere på at inddrage forskningsbaseret viden i det praktiske sociale arbejde bliver nu belønnet med SFI's jubilæumspris på 25.000 kr.
Ændret tankegang
I dag har Herning Kommune evidensbaserede programmer, der dækker hele børneområdet, og de bruges også aktivt i det forebyggende arbejde. Og selv om han understreger, at de forskningsbaserede indsatser ikke kan erstatte de mange øvrige indsatser på området, så har indførelsen alligevel betydet en ændret tankegang:
- Det er klart, at de evidensbaserede metoder ikke er svaret på alle udfordringer. Men den måde at tænke på smitter af på andre områder, hvor der ikke er evidens. Altså, vores institutioner er nu også optaget af, hvordan det så går de unge videre. Når vi gør sådan og sådan, hvad laver de unge så efter et halvt, et helt år eller efter to år? Det er ikke evidens eller forskning, men det er et forsøg på at lave noget systematisk vidensopsamling, forklarer Preben Siggaard.
De evidensbaserede programmer har også inspireret medarbejderne i Center for Børn og Forebyggelse til at inddrage forskningsresultater til at udvikle nye måder at arbejde på, fortæller han:
- På to af vores døgninstitutioner er vi nu i gang med to tiltag baseret på norsk forskning, som tyder på, at hvis man døgnanbringer børn, så her det størst effekt de første seks måneder. Men efter tre år kan det faktisk forværre deres problemer. Så derfor prøver vi at lave tidsbegrænsede anbringelser, hvor familiebehandling er en integreret del. Og modet til at prøve det har vi fra de andre evidensbaserede programmer, hvor vi også har prøvet at arbejde tidsbegrænset og inddrage familiebehandling i anbringelser.
Skærper kritisk sans
Preben Siggaard er klar over, at de evidensbaserede metoder, som ofte bygger på detaljerede manualer, af nogen bliver beskyldt for at reducere medarbejdernes faglige råderum. Men han vurderer faktisk, at de styrker medarbejdernes kritiske sans:
- Traditionen for metodefrihed giver medarbejderne ansvar og gør, at man ikke bare bliver en nikke-dukke. Man bevarer sin sunde skepsis og kritiske distance. Men man ikke har metodefrihed til at gøre noget, som man ikke ved virker. De evidensbaserede programmer betyder ikke, at vi i Herning visiterer alle til én bestemt ting. Men det betyder, at vi er nysgerrige og forsøger at sikre, at den palet, som vi visiterer efter, er med ting, som vi ved virker, forklarer han og uddyber:
- Med de evidensbaserede metoder bliver man jo vant til at læse forskningslitteratur og til at interessere sig for ny viden, og det smitter til andre områder. Man bliver kritisk over for det, man møder. Det kan da være meget godt, det de gør i nabo-kommunen, men er det mest, fordi der er en dygtig ildsjæl, eller er der noget mere i det? spørger han retorisk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
