dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sociale problemer går ikke pr. definition i arv

KORT NYT
8. DEC 2015 13.33

En ny rapport fra SFI dokumenterer, at socialt marginaliserede kommer fra alle sociale lag, og tegner et nuanceret billede af gruppen. SFI's nye rapport 'Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark' viser samtidig, at unge, der bliver ramt af sociale eller psykiske problemer, som helhed har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet senere i livet. Som 28-årige er omkring halvdelen hverken i beskæftigelse eller uddannelse.

Rapporten viser også, at omkring halvdelen af socialt marginaliserede unge kommer fra familier, hvor forældrene ikke udviser tegn på social marginalisering. En opsporing af sociale problemer kan derfor langt fra alene basere sig på problemer i familien eller i barndommen.

- Det er et opløftende resultat, at social marginalisering ikke automatisk går i arv fra forældre til børn. Det kan være mange ting, der pludselig slår benene væk under et menneske, og vi må ikke være blinde for, at halvdelen af de personer, der bliver socialt udsatte, umiddelbart kommer fra helt almindelige familier, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der understreger, at det er vigtigt, at det socialpolitiske mindset går på tværs, så man får taget hånd om problemerne, inden de vokser sig store.

pv

Læs rapporten her (.pdf)

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sociale-problemer-gaar-ikke-pr-definition-i-arv

GDPR