dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sociale rammer er vigtige i ældreboligen

Det er ikke kun fysiske forhold, der afgør, om ældre trives i en ældrebolig. Det viser en undersøgelse, som KORA har lavet for Randers Kommune
3. MAR 2014 13.40

RANDERS: Er der plads til, at min ægtefælle kan flytte med? Er der gode aktiviteter i ældrecentret? Og kan jeg få besøg af familie og venner, når jeg har lyst? Den slags spiller en vigtig rolle for, om ældre bliver glade for livet i en ældrebolig, viser en rapport, som KORA har lavet for Randers Kommune.

Rapporten rummer en status over kommunens behov for ældreboliger og giver input til, hvordan man kan inddrage de ældres forventninger og behov, når man skal udvikle kommunens tilbud om ældreboliger.

- Det er et fremtidsbillede, som andre kommuner vil kunne nikke genkendende til. Flere ældre vil generelt have betydning for behovene for ældreboliger i de kommende år, siger seniorprojektleder i KORA, Helle Sofie Wentzer, som står bag undersøgelsen.

Mange forhold har betydning for, om den ældre falder til og trives i en ældrebolig. Et godt liv i ældrebolig handler ikke kun om fysiske og praktiske forhold, men også om de sociale rammer og personlige udfoldelsesmuligheder. Det er også vigtigt for de ældre at have indflydelse på deres eget liv, fx hvordan de vil behandles, hvis de bliver uhelbredeligt syge.

Rapporten anbefaler Randers Kommune at udvikle informationsmateriale og en kommunikationspolitik, så man fremadrettet kan tage mere højde for borgernes forventninger og behov - og dermed øge de ældre beboeres trivsel.

 

Læs hele rapporten her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sociale-rammer-er-vigtige-i-aeldreboligen

GDPR