
Socialstyrelsen har lukket for udbetaling af satspuljemidlerne, der skal hjælpe socialt udsatte. Det skriver TV2, der har fået det bekræftet af styrelsen.
Således har flere foreninger ikke modtaget tilskud i oktober, men det fulde omfang har mediet ikke kunnet få oplyst. Det vides heller ikke, hvornår styrelsen vil genoptage udbetalingerne.
'Vi har desværre set os nødsaget til at lukke det tilskudsadministrative system. Vi er fuldt opmærksomme på de udfordringer, det giver for tilskudsmodtagerne, og arbejder for at kunne åbne systemet (eller dele heraf) så hurtigt som muligt,' skriver Socialstyrelsen i en mail til TV2.
I oktober er det kommet frem, at en 64-årig kvinde er sigtet for at svindle sig til 111 mio. kr. af netop satspuljemidlerne. Styrelsen vil dog ikke oplyse til TV2, om lukningen skyldes den usædvanlige svindelsag, hvor også tre andre personer er sigtet.
Satspuljen går til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der skal forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomst og svage grupper.
Satspuljen for 2018, som blev forhandlet på plads i november 2017, udgør omkring 770 mio. kr.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.