
SVENDBORG: Når besøgende for fremtiden kommer forbi Danmarks Forsorgsmuseum, bliver det en museumsoplevelse, som formidles af de socialt udsatte selv. Det kommer til at foregå på samme måde, som på politimuseet i København, hvor tidligere politibetjente formidler politihistorie, og som på Langelandsfortet, hvor tidligere frømænd fortæller om forsvaret.
For cirka tre uger siden modtog Forsorgsmuseet, der er en del af Svendborg Museum, nemlig pengedonationer fra Veluxfonden og TrygFonden, hvor man gav lovning på henholdsvis 1,1 mio. kr. og 500.000 kr. til det toårige projekt 'Fra udsat til værdsat', der efter planen bliver skudt i gang til oktober, skriver Fyens Amts Avis.
- De socialt udsatte, både tidligere og nuværende udsatte, kan give et autentisk og følelsesmæssigt perspektiv til vores fortælling, siger Jeppe Wichmann Rasmussen, der er museumsinspektør på forsorgsmuseet. Han forventer, at udover et andet perspektiv på forsorgshistorien til de besøgende, skal de udsatte også gerne selv få noget ud af at føle sig værdsatte.
Projektet er toårigt men opdelt, så første hold på 6-8 socialt udsatte starter i oktober og andet hold, der er cirka dobbelt så stort, starter året efter. Helt konkret skal de socialt udsatte, der medvirker i projektet blandt andet lære at formidle museets historier, foruden de skal lære at formidle deres egen historie.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.