SILKEBORG: Socialtilsyn Midt under Silkeborg Kommune har fra den 1. september 2017 skullet føre fagligt tilsyn med landets indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige asylansøgere. Det sker efter en lovændring fra i sommer, som gør, at socialtilsynet kan udføre fagligt tilsyn på vegne af Udlændingestyrelsen – og det har styrelsen og Socialtilsyn Midt nu indgået kontrakt om.
Socialtilsynet skal en gang årligt udføre faglige tilsynsbesøg på alle indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige. Men Udlændingestyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte, at socialtilsynet skal på hyppigere besøg.
Det centrale i tilsynet er at vurdere kvaliteten af vilkårene på børnecentrene. De vigtigste formål med indkvarteringen af de uledsagede mindreårige er, at de har trygge rammer og muligheder for en struktureret hverdag med alderssvarende tilbud, som vedligeholder og udvikler deres ressourcer. Kontrakten med Socialtilsyn Midt løber i første omgang til udgangen af 2018.
Indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige pr. 1. september 2017:
Børnecenter Gribskov (Røde Kors).
Særlig afdeling i Center Sandholm (Røde Kors).
Børnecenter Rovvig (Vesthimmerlands Kommune).
Børnecenter Østrup (Vesthimmerlands Kommune).
Særlig afdeling i Center Hviding (Tønder Kommune).
Børnecenter Tønder (Tønder Kommune).
Ask4Us (særligt indkvarteringssted).
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.