dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sønderborg opretter Erhvervsservice

I Sønderborg skal erhvervsdrivende fremover kun henvende sig ét sted, hvis de skal i kontakt med kommunen

SØNDERBORG: Fremover kan virksomheder både få afklaret byggeansøgninger, køb af erhvervsjord og søge nye medarbejdere ved kun at henvende sig ét sted - nemlig hos 'Sønderborg Kommunes Erhvervsservice', der i løbet af første kvartal 2016 kommer til at ligge på Rådhustorvet i Sønderborg.

Dette er et resultat af den dialog, som repræsentanter fra kommunen og Vækstrådet har haft med 125 af områdets virksomheder. På baggrund af dialogen er der udarbejdet en omfattende analyse- og handlingsplan, som nu sættes i værk.

I analyse og handlingsplanen arbejdes der med tre indsatsområder:

  • Erhvervsservice og erhvervsvenlighed
  • Adgangen til kvalificeret arbejdskraft
  • Infrastruktur og transportforhold


- Der er bred opbakning til planen fra både de besøgte virksomheder, brancheorganisationer samt Vækstrådet, der alle har været inddraget i udarbejdelsen. Nu står vi sammen om at skabe en erhvervsservice i topklasse, siger Ole Wandahl Stenshøj, formand for erhvervsudvalget.

Dialogen med virksomhederne har vist, at kommunen generelt er for usynlig i forhold til egne tilbud til erhvervslivet. Erhvervskontakten opleves dog som et godt initiativ, og 'Sønderborg Kommunes Erhvervsservice' er en videreudvikling af den nuværende Erhvervskontakts arbejde. Ved at samle servicen under samme tag på Rådhustorvet sikres virksomhederne én samlet indgang på tværs af kommunale fagområder. Her får virksomhederne en fast kontaktperson, som driver processen og baner vejen gennem det kommunale apparat.

I budgetforliget for 2016 er der prioriteret 3,5 mio. kr. årligt til den nye erhvervsserviceenhed. Kommunens nye erhvervsservice er kun et ud af mange planlagte tiltag i analyse- og handlingsplanen, der løbende implementeres i 2016.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/soenderborg-opretter-erhvervsservice

GDPR