Hele 93 pct. af pædagogerne stemte ja til OK15, og stemmeprocenten blandt BUPL's 55.087 stemmeberettigede medlemmer lød på 43 pct., oplyser fagforbundet.
- Vi har sammen med de øvrige faglige organisationer på det kommunale arbejdsmarked opnået generelle lønstigninger, som betyder, at reallønnen samlet set vil udvikle sig positivt i de kommende år. Ved BUPL's egne forhandlinger gik vi efter at sikre bedre pensionsforhold for pædagogerne. Der bliver i de kommende tre år sat gang i flere initiativer, der udvikler og kvalificerer det pædagogiske arbejde på 0-6 års området. Vi vil ligeledes i fællesskab med KL indsamle viden og gode erfaringer med pædagogernes arbejde i folkeskolen, så vi kan evaluere implementeringen af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for skolepædagoger, siger formand Elisa Bergmann.
Overenskomsten forpligter også KL til at bidrage med initiativer, der understøtter arbejdspladsernes arbejde med et godt psykisk arbejdsmiljø.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.