dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Fysioterapeut Birgitte Bie, 11-årige Nicolina og børnefysioterapeut Ingelise Rosenstand.

Specialskole kom først med gåmaskine

Hillerød-skole har investeret i såkaldt Innowalk, som skal hjælpe blandt andre børn med cerebral parese (spastiske lammelser)

HILLERØD: Der er ikke noget at tage fejl af, da 11-årige Nicolina ser den gåmaskine, hun lige om lidt skal op at træne i. Hun jubler og griner, og selvom Nicolina ikke har noget talesprog, får hun i løbet af et øjeblik sagt en masse med sin mimik og sin latter.

Nicolina har cerebral parese og har svært ved at bruge sin krop. Til daglig sidder hun i en kørestol. Nicolina var med i første runde af 'projekt gåmaskine' på Skolen ved Skoven, hvor hun dagligt trænede i gåmaskine eller Innowalk, som den rettelig hedder.

Maskinen minder om en slags motoriseret crosstrainer, som man kender fra fitnesscentre. I maskinen bliver børnene spændt fast, rejst op i lodret stilling, så de får vægt på benene, - og så hjælper maskinen dem med at udføre gangbevægelser med ben og fødder.

- Mange af de her børn sidder meget ned i løbet af dagen. Og nu kommer de op at stå og får bevæget deres muskler. Vi kan allerede se, at det har rigtig mange gode effekter på deres genelle velbefindende, de får varmere hænder og fødder, deres mavefunktion bliver bedret og de sover bedre om natten, fortæller børnefysioterapeut Ingelise Rosenstand fra Skolen ved Skoven.

Hun og de to andre fysioterapeuter Annette Fløistrup og Birgitte Bie på skolen har i flere år arbejdet på at få Innowalken til skolen. Og gennem et tilskud fra Hillerød Kommunes velfærdsteknologiske pulje på 325.000 kr. er det nu lykkedes.

Færre operationer
I projektet vil børnefysioterapeuterne sammen med børneneurologer fra Hillerød Hospital undersøge og måle, hvad der præcis sker, når børnene træner i Innowalken.
Skolen ved Skoven har i projektperioden lånt flere gåmaskiner, som producenten Made for Movement, der også står bag Innowalken, stiller til rådighed. 15 børn har allerede trænet i de mindre maskiner og også her har resultaterne været tydelige. Børnene er blevet stærkere, mindre stive i leddene og har generelt fået det bedre fysisk. Med den nye maskine kan de børn, der er aller hårdest ramt af deres handicaps, også få en mulighed for at bruge de ben og den krop, de ellers har så svært ved at bruge.

Med 11-årige Nicolina er der ingen tvivl om, at hun nyder sin tid i maskinen. Allerede da hun ser maskinen, jubler hun, og hun er ét stort grin, mens hendes ben bevæger sig derud af i gangbevælser.

- Det er utroligt givende at se, hvor stor glæde børnene har ved træningen. Det er meget motiverende for børnene og for os, og vi har store forventninger til, hvad vi kan udrette med maskinen. Mange af de her børn bliver så stive i leddene, at de må igennem flere store operationer, når de vokser, men vi håber jo også at det, at de får mulighed for at bevæge sig over længere tid, vil betyde at de slipper for nogle af disse operationer, siger Ingelise Rosenstand.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/specialskole-kom-foerst-med-gaamaskine

GDPR