dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Stadig flere underretninger om svigtede børn

Antallet af underretninger om børn og unge i mistrivsel stigende i hovedstadskommuner
25. JUL 2016 9.26

Antallet af underretninger om børn og unge, som mistrives, er steget voldsomt i hovedstadskommunerne, skriver DR København.

I 2014 fik kommunerne i gennemsnit 49 underretninger per 1000 børn, mens det i 2015 var 72, viser DR Københavns indsamlede oplysninger fra 24 hovedstadskommuner og Ankestyrelsen. Underretningerne kommer især fra skolen, men også daginstitutioner, sundhedsvæsenet og forskellige andre offentlige myndigheder indsender mange af de bekymrede henvendelser, oplyser kommunerne.

- Det vidner om, at flere er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at gå videre med sin bekymring for et barn, siger vicedirektør Helle Tilburg Johnsen fra Børns Vilkår til DR København.

En af de kommuner, der har oplevet en markant stigning, er Gribskov Kommune. Her har man i 2015 fået 113 underretninger om børn og unge per 1000 børn i kommunen – et godt stykke over det regionale gennemsnit på 72.

Ifølge Gribskov Kommunes faglige chef på børne- og familieområdet, Erik Birch Nielsen, skyldes det blandt andet, at der generelt er kommet et større fokus på, om børn og unge omsorgssvigtes. Og ikke kun blandt fagfolk.

- Lokalbefolkningen underretter også i stigende omfang, efter de kedelige sager der har været omtalt i pressen fra blandt andet Tønder, siger han til DR København.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stadig-flere-underretninger-om-svigtede-boern

GDPR