dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Staten får lavere regning for flere på kontanthjælp

Flere kom på kontanthjælp i 2014, men ydelserne koster samlet staten færre penge
6. MAJ 2015 12.55

Antallet af danskere, som fik en form for kontanthjælp af staten, voksede sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2014 modtog 167.400 såkaldte helårsmodtagere forskellige kontanthjælpsydelser, hvilket er 3400 flere end i 2013.

Alligevel faldt den samlede regning for staten med 157 mio. kr. fra 2013 til 2014.

Det skyldes, at der fra januar 2014 blev indført den såkaldte uddannelseshjælp, som er betydeligt lavere end kontanthjælp og som gives til unge under 30 år uden uddannelse. I alt kom 42.200 unge på den nye uddannelseshjælp.

Efter dagpengereformen blandt andet gjorde dagpengeperioden kortere, har mange mistet retten til dagpenge og får i stedet en midlertidig ydelse. Personer, som havde opbrugt dagpengeretten i første omgang i 2013, kunne modtage den særlige uddannelsesydelse, og i anden omgang fra og med 2014 har de kunnet modtage arbejdsmarkedsydelse.

I 2014 modtog samlet 11.400 helårsmodtagere særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse. Danmarks Statistik bruger begrebet 'helårsmodtagere', som findes ved at omregne den samlede tid, hvor der er givet ydelser, til et tal der svarer til det antal personer, ydelserne ville række til, hvis de skulle gives hele året.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/staten-faar-lavere-regning-for-flere-paa-kontanthjaelp

GDPR