AALBORG / AARHUS: Da kommunerne i 2010 overtog ansvaret for dagpengemodtagerne fra staten, blev det besluttet politisk, at de kommuner, der var gode til at få ledige i job, skulle vinde på det økonomisk, og de kommuner, der var dårlige til det, skulle tabe på ordningen. Men sådan er det ifølge borgmestrene i Aalborg og Aarhus slet ikke gået, oplyser Aalborg Kommune.
- Det er helt grotesk forløb, som vi ser her. Tanken var, at kommuner, der gjorde noget for at sikre beskæftigelse, ville blive belønnet økonomisk via beskæftigelsestilskuddet. Det er gået lige modsat! Faktisk straffer staten kommuner, der skaber arbejdspladser. I stedet skal de aflevere penge til kommuner, hvor arbejdsstyrken falder, fordi borgerne går på efterløn eller pension, forklarer Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
Den nuværende ordning har siden indførelsen i 2010 påført Aarhus et tab på 401 mio. kr. og Aalborg et tab på 260 mio. kr. Ændres fordelingsmetoden ikke, får det endnu større konsekvenser for de to storbyers økonomi. Med den nuværende ledighedsudvikling vil Aarhus således samlet set få et tab på 1,0 milliard kr. og Aalborg et tab på over en ½ milliard kr. i perioden 2010-2017.
Derfor har de to borgmestre nu sendt en fælles henvendelse til Social- og Indenrigs-minister Karen Ellemann (V) og Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) med en opfordring til hurtigt at gribe ind.
- Problemet er, at man tager udgangspunktet i antallet af ledige. Man ser ikke på udviklingen i ledighedsprocenten. Det betyder, at man straffer kommuner med vækst i befolkningen og arbejdsstyrken. Staten ser heller ikke på, hvorfor ledigheden er faldet. Der er masser af eksempler på kommuner, hvor faldet i ledigheden skyldes, at flere har forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension eller efterløn. Det er altså ikke udtryk for vækst. Tværtimod, konstaterer borgmester Jacob Bundsgaard (S).
Beregningsmetode er forkert
Samtidig betyder beregningsmetoden ifølge Thomas Kastrup-Larsen, at Aalborg aldrig vil kunne rette op på udviklingen i beskæftigelsestilskuddet:
- Selve beregningsmetoden fordobler hele tiden problemet. Det beløb, som vores tilskud bliver sat ned med, indgår i beregningen to år efter. Vi betaler simpelthen renters rente. Det er forklaringen på, at de to kommuners tab helt automatisk stiger år for år, uden at vi har nogen indflydelse på det.
En opgørelse foretaget af Jobcenter Aalborg viser, at Aalborg Kommunes tab til de andre kommuner vokser eksplosivt. I 2010 tabte kommunen 20 mio. kr, og i 2014 var det vokset til 90 mio. kr. Altså en vækst på 350 pct.. Væksten har ikke noget med udviklingen i ledigheden at gøre, for i samme periode faldt ledigheden i kommunen faktisk med 16,7 pct.
- Der er tale om en regulær systemfejl. I 2014 mistede Aarhus 153 mio. kr. Heraf skyldes de 94 mio. kr. beregningsmetoden, hvor kommunen reelt betaler dummebøder af tidligere års tab. Selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan, for at få ledigheden ned og beskæftigelsen op. Det siger sig selv, men vi vil aldrig kunne slippe af med det økonomiske tab. Det er en fuldstædig skævvridning. Det kan jo ikke være rigtigt, at borgerne i Aalborg og Aarhus selv skal finansiere en femtedel af dagpengene, siger Jacob Bundsgaard.
Vil ikke vente på ny lovgivning
Folketinget har netop d. 26. august nedsat et særligt Finansieringsudvalg, der skal kigge på en ny model for kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018.
Det ønsker de to borgmestre dog ikke at vente på. I stedet har de foreslået ministeren to konkrete her og nu løsninger:
- Beregningen tager udgangspunkt i kommunens regnskabstal frem for tidligere tilskud.
- Der lægges et loft over, hvor meget den enkelte kommune kan miste eller tjene i beskæftigelsestilskud.
Thomas Kastrup-Larsen hæfter sig ved, at da der er tale om en omfordeling mellem kommunerne, vil det ikke koste staten noget.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
