dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Statistik viser 'markant stigning' i underretninger

8,8 pct. stigning i antal underretninger pr. måned fra 2014 til 2015, viser nye tal
16. DEC 2016 14.26

Kommunerne modtog knap 97.000 underretninger med bekymring om børns trivsel og udvikling i 2015, viser nye tal fra Ankestyrelsen. Det er hvad Ankestyrelsen selv kalder 'en markant stigning på 8,8 pct.' i forhold til året forinden.

- Det er vigtigt, at kommunerne tager hver eneste underretning med en bekymring meget alvorligt. Når et barn har brug for hjælp, skal kommunen reagere hurtigt og følge op, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K). 

Underretningerne gælder i alt knap 59.000 børn og unge under 18 år, hvoraf der for 33 pct. af børnene var flere end en enkelt underretning.

Samtidig med underretningsstatistikken offentliggør Ankestyrelsen også en særskilt rapport om årsager til forskelle fra kommune til kommune på, hvor meget der bliver underrettet. Den peger blandt andet på, at kommunernes socioøkonomiske forhold spiller ind, og det gør også måden, hvorpå de anvender underretninger som arbejdsredskab.

- Kommunerne skal bruge disse tal til at sammenligne sig med nabokommunen og overveje, om noget skal ændres. For at sikre mig at kommunerne ved, hvordan de kan bruge statistikken, og hvilken inspiration og støtte de kan få hos Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, skriver jeg til kommunerne i det nye år. Det er vigtigt, at de alle arbejder med en praksis, der giver børnene den bedst mulige hjælp, siger Mai Mercado.

Det er anden gang, underretningsstatistikken udkommer. For 2014 har man kun tal for de seneste ni måneder af året, men omregnet på månedbasis viser tallene den nævnte stigning.

mk

Læs eller download underretningsstatistikken.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/statistik-viser-markant-stigning-i-underretninger

GDPR