Solskinsvejr i september,
en hilsen fra den korte sommer.
Tiden er som en tankestreg
efter en munter leg.
Solskinsvejr i september
gyldne glimt af glade dage.
Snart bli'r de triste og hverdagsgrå
og livet går lidt i stå.
Mange hæver, at krisen så småt er ovre. Men alligevel ser man, 12 pct. af alle danske hustande i 2014 havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Lige før krisen satte ind i 2008 var andelen kun 8 pct. Dette er en ganske markant stigning, sammenholdt med udviklingen i vores nabolande. I Tyskland er andelen også steget fra 7 pct. af husstandene i 2008 til 9 pct. i 2013. Både Sverige og Norge har derimod siden 2008 oplevet et let fald i andelen af husstande, som angiver, at de er udfordret på økonomien.
Det er naturligvis altid en fattig trøst, at nogle har det værre. I 2008 levede 10 pct. af islændingene i husholdninger, der havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Efter det økonomiske kollaps i Island steg denne andel til 26 pct. i 2010, men er siden faldet tilbage til 22 pct. i 2014. I Grækenland gjaldt det samme for ikke mindre end 55 pct. af befolkningen i 2008. Denne andel er siden steget til hele 78 pct. i 2014.
På et område, er der i hvert tilfælde optimisme at spore - og det er på ejendomsmarkedet. Priserne for enfamiliehuse steg nemlig med 3,0 pct. på landsplan fra 1. til 2. kvartal 2015. Der var prisstigninger på enfamiliehuse i alle regioner - højst i Region Sjælland med 5,1 pct. og Region Hovedstaden med 4,2 pct. Mindste prisstigning var i Region Nordjylland, hvor priserne kun steg 0,8 pct. For ejerlejligheder steg priserne på landsplan 4,2 pct. Priserne på ejerlejligheder steg også i alle regioner - højst i Region Nordjylland med 6,1 pct. og Region Midtjylland med 4,6 pct. Mindste prisstigning var i Region Syddanmark med 2,0 pct.
Stigningerne er så markante, at flere økonomer advarer mod en ny boligboble.
På sommerhusområder er billedet lidt mere broget. På årsbasis steg priserne på for hele sommerhuslandet med 1,7 pct. To regioner havde prisstigninger. Region Hovedstaden toppede med hele 12,0 pct. mens Region Sjælland måtte nøjes med en prisstigning på 3,5 pct. Til gengæld oplevede de tre andre regioner sommerhusprisfald på mellem 2,8 pct. og 4,7 pct.
Færre forsørgede
Når man tæller studerende med, så er der over en million personer i alderen mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse.
Der har i 2. kvartal 2015 vist sig et mindre fald i antallet af offentligt forsørgede. Fra 1. til 2. kvartal faldt det med 3.800, så det nu ligger på 1.079.200 personer - her inklusiv SU-modtagere. Det betyder, at der over det sidste år samlet set er blevet 16.800 færre på offentlig forsørgelse. Hvis man i stedet fokuserer på antallet af offentligt forsørgede eksklusive SU-modtagerne, har der det seneste kvartal været et fald på 5.800 og det sidste år et fald på 22.600, til det nuværende niveau på 754.700.
Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet er også aftagende. Siden 1. kvartal er antallet af tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet faldet med 4.600 til 303.400. Dette fald skyldes, at der er kommet 2.000 færre på førtidspension, 2.500 færre på efterløn og 100 færre på fleksydelse.
Beskæftigelsen af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013 og var i juli 2015 på det højeste niveau i seks år. I juli havde 2.608.800 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 1.300 flere end i juni. Det er en noget lavere stigning end i det 1.halve år af 2015, hvor der var en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.200.
Det er i den private sektor og offentlige virksomheder, det går frem, mens det modsatte er tilfældet i den offentlige sektor. I virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 2.300 personer fra juni til juli. Den gennemsnitlige månedlige stigning var på 2.900 i årets første seks måneder inden for virksomheder og organisationer. Antallet af lønmodtagere er fra juni til juli faldet med 1.000 i den offentlige sektor.
Offentligt underskud
Den offentlige sektor døjer stadig med et underskud. Underskuddet på de offentlige finanser er for 2. kvartal 2015 opgjort til 7 mia. kr. Underskuddets størrelse er påvirket af et ekstraordinært provenu af personlige indkomstskatter på 3 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I andet kvartal sidste år var der et overskud på 12 mia. kr., idet det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen her udgjorde 13 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet således have været et underskud på 1 mia. kr. i andet kvartal 2014 og 10 mia. kr. i andet kvartal 2015.
Mænd tjener mere end kvinder. Samtidig kan man se, at lønspredningen blandt mænd er stigende, mens den er faldende for kvindernes vedkommende.
Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2014 en gennemsnitlig timeløn på 301 kr. Halvdelen af lønmodtagerne havde en timeløn mellem 224 kr. og 338 kr.
I 2014 var lønspredningen på 51 pct., hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med 2004. Fordelt på køn er lønspredningen blandt mændene steget med 6 procentpoint siden 2004, mens den blandt kvinderne er faldet med 1 procentpoint.
Faldende ledighed
Konjunkturbarometrene er altid en pose blandede bolcher, der kan være lidt svære at hold på.
For detailhandlens og serviceerhvervenes vedkommende kan man se, at der er en stabil og positiv udvikling i forventningerne. Inden for industrien kan der derimod konstateres en stigende tendens i forventningerne. Derimod meldes der inden for byggeriet kun om svagt opadgående forventninger til fremtiden.
Ledighedstallene er fortsat på vej nedad.
Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 2.300 personer. Dermed lå bruttoledigheden på 120.800 i august, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct. I juli lå ledighedsprocenten på 4,6 pct. og i juni på 4,7 pct. Ledighedsprocenten er beregnet i forhold til arbejdsstyrken.
I løbet af det seneste år har bruttoledigheden været konstant faldende. Den sæsonkorrigerede ledighed har været lidt mere svingende men har også haft en faldende tendens, som dog har været svagere end bruttoledigheden. I august i år var bruttoledigheden 11.700 lavere end i august året før, mens den sæsonkorrigerede ledighed i samme periode er faldet med 6.000 personer.
Det har også været positivt at se, at faldet i ledigheden stort set har været fordelt ligeligt på begge køn.
Høj opsparing
Ejendomspriserne er begyndt at drøne deruda' - især for ejerlejlighederne.
Fra juni til juli steg priserne på ejerlejligheder med 1,0 pct., og prisindekset nåede i juli op på 104,6. Det betyder, at priserne i nominelle værdier nu er højere end den hidtidige rekord, som var i juli 2006, hvor prisindekset var 104,5. Priserne på enfamiliehuse faldt med 0,5 pct. fra juni til juli, og priserne ligger fortsat lidt mere end 10 pct. under niveauet fra den hidtidige top i juli 2007. Sammenholdes gennemsnittet for perioden maj-juli med de foregående tre måneder februar-april, steg priserne med 1,7 pct. på enfamiliehuse og 3,0 pct. på ejerlejligheder.
Husholdningernes opsparing er fortsat meget høj, og sætter dermed en naturlig begrænsning i den effektive efterspørgsel, hvilket bidrager til manglende muligheder for økonomisk vækst. Der er tale om den næsthøjeste opsparing siden 1999.
Der peges på tre faktorer, der har bidraget til den høje opsparing i 2015: Et relativt højt niveau for udbytter. Et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. En omlægning af kapitalpensioner der er markant lavere end i 2014.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
