Statistikkens moder, nationalregnskabet, kom i fredags med det sidste nye om 4. kvartal 2014. Bruttonationalproduktet (BNP) steg i faste priser med 0,4 pct., og dermed kunne man for sjette kvartal i træk konstatere en lille positiv vækst i BNP. Det er umindelige tider siden, at det sidst er sket.
Sammen med denne sidste kvartalsopgørelse kunne man også komme med det første reelle bud på, at den samlede økonomiske vækst for hele året 2014 blev på 1 pct.- stadig korrigeret for prisudviklingen. Ikke prangende men dog i den rigtige retning.
De offentlige forbrugsudgifter, dvs. den offentlige serviceproduktion, steg i reale priser med 1,4 pct. i 2014.
Danmarks Statistik kunne samtidig oplyse, at de største positive bidrag til den økonomiske vækst kom fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv.
Beskæftigelsen fik også et nøk opad med en stigning på 0,7 pct., svarende til knap 20.000 personer. Ikke meget, men lidt har nu også sin berettigelse.
Trods den relativt positive økonomiske udvikling i Danmark, må man nok konstatere, at vi hænger lidt bagefter i forhold til de vækstrater, som man ser mange andre steder i EU og især i USA.
Reallønnen stiger lidt
I ugen der gik, kom der også mere detaljerede tal for lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2014. Der kom 4.000 flere lønmodtagere i beskæftigelse i december 2014 end i måneden før. Hermed fortsættes en positiv beskæftigelsesudvikling. For bortset fra et par måneder med næsten uændret udvikling har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende lige siden foråret 2013.
Beskæftigelsesstigningen i december 2014 berørte både den private og offentlige sektor. I virksomheder og organisationer steg lønmodtagerbeskæftigelsen med lidt under 3.000 personer. I den offentlige sektor steg beskæftigelsen i december med lidt mindre end 1.300 personer, hvilket dog ikke kunne opveje et samlet fald løbet af 2014.
I den private sektor steg gennemsnitslønnen pr. time i 4. kvartal 2014 med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Det er isoleret set ikke meget, men denne stigning skal altid sammenlignes med, hvad der kan købes for disse lønstigninger.
Set i det perspektiv har der været tale om en vis reallønsstigning, da forbruger- og nettoprisindekset for 4. kvartals midterste måned, november, udviste en årlig stigning i på 0,5 pct.
Ansatte inden for erhvervsservice havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i 4. kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct.
Nordjysk forbedring
Kriminaliteten i Danmark er heldigvis faldende. I 2014 blev der anmeldt 18.100 indbrud i virksomheder og forretninger. Det er mere end en halvering i forhold til 2009, hvor antallet var 38.800. Faldet gælder hele landet, men var procentvis størst i Nordjylland med næsten 70 pct. færre indbrud.
Der er dog ikke tale en jævn udvikling, når man ser her over kriminalitetstyperne. Mens det samlede antal straffeovertrædelsesanmeldelser faldt med 5,4 pct. fra 2013 til 2014, kunne man se en stigning i seksualforbrydelser på 4,3 pct. og voldsforbrydelser på 2,3 pct.
Danmarks fremtid ligger som bekendt i, at befolkningen er veluddannet.
Siden 2005 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse, steget med 25 pct. Samtidig er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med mere end 40 pct. I 2014 fuldførte 81.000 studerende en ungdomsuddannelse og 62.000 en videregående uddannelse.
Samlet set var der i slutningen af 2014 over en halv million studerende, heraf næsten 280.000, som var i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ca. 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser.
Prisfald med risiko for tilbageholdenhed
Nye tal over den europæiske prisudvikling viser, at de harmoniserede forbrugerpriser dratter nedad. I januar 2015 var inflationen i Danmark på minus 0,3 pct., mens den i hele EU lå på minus 0,5 pct. Prisfaldene kan hovedsagelig adresseres til faldende priser på benzin og fyringsolie.
På den korte bane giver prisfald alt andet lige en realindkomstfremgang. For en given indkomst kan man købe en større forbrugsmængde, når priserne falder (kaldet deflation).
Det som man på den lidt længere bane kan frygte med prisfald er, at det kan aflejre sig som en negativ forbrugsadfærd, hvor folk holder sig tilbage med at forbruge her og nu med forventning om, at det bliver endnu billigere i fremtiden.
Denne sammenhæng er også tydelig i de lande, der generelt kæmper med en dårlig økonomi. Grækenland har en minusinflation på 2,8 pct., Bulgarien har minus 2,3 pct., og lige efter ligger Spanien med minus 1,5 pct.
Den relativt gode gænge økonomien er kommet i, kan bl.a. aflæses i opgørelsen over ledigheden for januar 2015. Den var nemlig stort identisk med ledigheden i december 2014. Med et vist statistisk forbehold var der 130.200 fuldtidsledige i januar, hvilket svarer 4,9 pct. af den registrerede arbejdsstyrke. Især Byen København og Bornholm er de områder i Danmark, hvor arbejdsløshedsprocenten er højest med hhv. 6,1 og 6,0 pct. Det er også personer mellem 25-29 år, der aldersmæssigt er hårdest ramt af arbejdsløshed med en ledighedsprocent på 7,9 pct.
Over det sidste år kan man imidlertid konstatere, at både arbejdsløsheden er gået lidt ned og beskæftigelsen lidt op. Selve tallene kan i sagens natur være lidt usikre, men tendensen synes at være klar.
Færre konkurser
Det erhvervsmæssige klima kan man få en indikation af gennem antallet af konkurser. Her går det fremad - nemlig nedad. Der var 314 konkurser i februar mod 337 i januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er et fald på 7 pct. Opgjort i tre-månedersperioder er antallet af konkurser faldet med hele 17 pct.
Konkurser kan imidlertid dække over betydelige forskelle i antallet af beskæftigede, der bliver ramt. Der var i alt 1.152 fuldtidsansatte i de virksomheder, der gik konkurs i februar mod 804 i gennemsnit pr. måned i august-januar.
Så selvom selve antallet af konkurser faldt i perioden, blev flere ramt af afskedigelser.
En lille sky på den økonomiske himmel kom med oplysningerne om, at boligpriserne faldt i december 2014. Fra november til december 2014 faldt priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder. Enfamiliehuse faldt 2 pct., mens ejerlejligheder faldt 0,7 pct.
Faldet i årets sidste måned kan dog ikke ændre på, at priserne på boligmarkedet i 2014 som helhed var stærkt opadgående. Prisen på ejerlejligheder lå i perioden oktober-december 2014 ikke mindre end 8,2 pct. højere end i samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med lidt mere beskedne 3,3 pct., men alligevel markant over den generelle inflation.
Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
