Der er stor forskel på, hvor mange underretninger på udsatte børn, der havner i kommunernes indbakke. Kommuner som Esbjerg og Albertslund får én underretning per 30 børn, mens socialrådgiverne i kommuner som Morsø, Hørsholm og Tårnby blot modtager én underretning per 300 børn i alderen 12 til 17 år, viser en analyse fra Ugebrevet A4 baseret på en aktindsigt i de seneste underretningstal fra 2014 fra Ankestyrelsen.
Ikke overraskende kommer der flere underretninger fra socialt belastede boligområder end fra villavejene. Det er dog langt fra hele forklaringen, forklarer forsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI, der blandt andet forsker i udsatte børn og familier.
- Antallet af underretninger afspejler ikke nødvendigvis de sociale problemer. Måden og rutinerne at håndtere underretninger på er meget forskellig, siger han til Ugebrevet A4.
En brat opvågning
I Hedensted får man fx få underretninger, fordi kommunen fokuserer på den tidlige og forebyggende indsats, mens et solidt samarbejde mellem forvaltningen i Kolding Kommune giver kommunens gadeplansmedarbejdere mange indberetninger, fordi de udsatte børn bliver opdaget i tide. En underretning kan få den unge til at vågne brat op, siger leder af Ungekontakten i Kolding, Maren Hornbech, til Ugebrevet A4.
- De unge bliver vældigt forskrækkede og bange for konsekvenserne, og at forældrene får det at vide. Underretningen sparker gang i samarbejdet på tværs af forvaltninger med politiet og med forældrene, siger Maren Hornbech.
Men det kan gå ud over børnene, at kulturen og praksis for at underrette er så forskellig, mener forsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI, fordi de udsatte børn ikke får hjælp tidligt nok.
Sidste udvej
- De får posttraumatisk stress og er mærket på samme måder som soldater med krigstraumer. Nogle brænder sig og skærer i sig selv. De påfører sig smerte for at kunne styre flashback, fortæller Mogens Nygaard Christoffersen.
Men underretninger er ikke nødvendigvis nøglen til at undgå omsorgssvigt, fortæller næstformand Niels Christian Barkholt i Dansk Socialrådgiverforening. En meget stor del af underretningerne viser sig at være grundløse, siger han til Ugebrevet A4.
- Man skal ikke involvere forvaltningen i alting, så drukner den i arbejde. Det er vigtigt ikke at skyde gråspurve med kanoner. Underretninger bør mange gange være sidste udvej, med mindre der er tegn på omsorgssvigt, siger Niels Christian Barkholt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
