dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Stor forskel på antallet af tvangsanbringelser

Landet over er der enormt stor forskel på antallet af tvangsanbringelser af børn. Nogle af de mest kommuner med færrest begrunder det med god kommunikation og ihærdighed
13. NOV 2018 7.00

På landsplan sker 19 pct. af alle anbringelser af børn med tvang. Men nogle kommuner skiller sig ud. Helt i top ligger Sønderborg, Ballerup, Hedensted og Vejen kommuner, hvor det kun gælder for henholdsvis fire, otte og 12 pct. af gangene. Det oplyser Socialpædagogen. I andre kommuner er op mod hver tredje anbragte barn anbragt med tvang. 

Og i de mest succesfulde kommuner er der ikke i tvivl om, hvad det er, der bliver gjort rigtigt - hvis man altså stræber efter så få tvangsanbringelser som muligt.

Sønderborgs fire pct. giver dem en klar førsteplads, og her peger myndighedsleder Claus Ilsøe Nielsen på tæt og ærligt forældresamarbejde som en af forklaringerne.

- Vores rådgivere er rigtig dygtige til at inddrage forældrene, også hvor forældresamarbejdet er svært, siger han til Socialpædagogen. 

Rådgiverne i den sønderjyske kommune tør tage de svære snakke med forældrene og er gode til at sætte ord på, hvad de forventer - både af forandringer og konsekvenser.

Kommunerne skal lære af hinanden
Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, understreger også vigtigheden af, at samarbejdet fungerer godt fra starten, så alle parter arbejder med og ikke imod anbringelserne.

- På den baggrund mener jeg, at det er vigtigt, at kommunerne lærer af hinanden. Gør de kommuner, der har en høj grad af frivillige anbringelser, noget, som de andre kan lære af?, siger hun til Socialpædagogen.

Tager det i opløbet
En af de andre kommuner i top, Hedensted, fremhæver kommunikation og opsøgende arbejde som nøglen til de succesfulde samarbejder.

– Vores familiekonsulenter, der for det meste er socialpædagoger, begynder ofte at komme i familierne, før problemerne har vokset sig rigtig store. Og når de får opbygget en god relation, kan det både betyde, at vi får forebygget nogle anbringelser – og at de anbringelser, vi alligevel ender med at foretage, bliver frivillige. Fordi vi undervejs i forløbet får skabt en god kontakt, siger leder af Kompetencegruppen Børn og Familie i Hedensted Kommune Charlotte Rottbøll Lauridsen til Socialpædagogen.

Desuden er forældreinddragelse et nøgleord, og der skal eksempelvis være plads til, at forældrene kan tage barnet med til frisør eller skolehjemsamtale. 

ibs

Læs mere her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stor-forskel-p-antallet-af-tvangsanbringelser

GDPR