RANDERS: Kasper Fuhr Christensen er byrådsmedlem for Velfærdslisten i Randers Kommune. I et debatindlæg skrev han i sidste uge: 'Et flertal i Randers Byråd holder fast i, at handicapområdet ikke skal have en større pose penge, selv om der kommer flere borgere med handicap. Det samme gælder ikke for børn og ældre, hvor flere borgere udløser flere penge.' Og videre: 'Det er beskæmmende, at man behandler borgere med handicap, som om de er andenrangsborgere. For hvorfor skal de behandles anderledes end børn og ældre'.
Sagen handler om de såkaldte demografimodeller, der tildeler penge til kommunens forskellige områder på baggrund af forventninger om befolkningsudviklingen.
KL foretog i 2013 en gennemgang af et antal demografimodeller i kommunerne og kunne i gennemgangen konstatere store forskelle i udformningen af modellerne og deres kompleksitet. Som følge af demografiudviklingen og de stramme økonomiske rammer har flere kommuner konstateret, at den eksisterende tildelingsmodel ikke svarer til den politiske prioritering mellem kommunens serviceområder.
Automatik
KORA har desuden foretaget en undersøgelse af kommunernes tildelingsmodeller blandt andet på ældreområdet. Undersøgelsen fra 2013 viste, at der er stor forskel på, hvor store udgifter kommunernes demografimodeller beregner for en given befolkningsændring på ældreområdet. For eksempel beregner de dyre demografimodeller ekstraudgifter på ca. 64.000 kr. for hver ny 80-årig borger, imens de billige beregner ekstraudgifter på ca. 14.000 kr. Samtidig er der i høj grad tale om automatik, når kommunerne korrigerer deres budgetter for ændringer i befolkningens alderssammensætning.
Forskelligheden i kommunernes tildelingsmodeller er i høj grad udtryk for traditioner og konkrete valg. Derfor skal man være meget varsom med at gøre tildelingsmodellen til et rent teknisk redskab. Den baserer sig på en række valg og forudsætninger om, hvad en 'objektiv fremskrivning af et uændret serviceniveau' er, og hvilke samfundsmæssige effekter man forventer på ældreområdet. Disse valg bør overvejes i forhold til den politiske prioritering mellem områder, rammestyringen og den fremadrettede økonomiske situation for kommunen.
Efterspørgsel på ydelser
Helle Linnet er formand for Foreningen af kommunale Social-, Sundheds-, og Arbejdsmarkedschefer i Danmark. Hun har siden 2006 været Social- og Arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune.
Hun kender ikke til den konkrete sag fra Randers, og heller ikke hvordan man fordeler midlerne der. Ej heller hvor niveauet har ligget før. Men hun konstaterer, at kommunerne er under et stort pres, og der kommer flere og flere handicappede med dobbeltdiagnoser, der kræver flere midler.
- Der er stor efterspørgsel på ydelser, og for kommunerne handler det om at tænke nyt. F.eks. har vi i Vordingborg prøvet med at samle otte mennesker og lave mad til dem sammen. Det sparer ressourcer og desuden giver det et fællesskab. Det gør vi for at samle indsatsen.
Der er jo mange dyre enkeltsager, fastslår Helle Linnet.
Nytænkning skal der til
Hun pointerer, at demografi-regulering er op til den enkelte kommune, og det handler om børn, ældre og handicappede. Hun fortæller også, at det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man fordeler de midler og prioriterer dem.
- Der er jo også kommet nye typer handicappede til, f.eks. selvskadede unge, unge med spiseforstyrrelser, der er flere psykisk syge og mange med følger af et stort alkoholforbrug. Det koster alt sammen, siger hun, og fortsætter:
- Det er den enkelte kommune, der fastsætter sin demografi-regulering, da det er dem, der regulerer budgettet, så tilbuddene bliver lige. Ellers er der mig bekendt ingen regler.
Hun understreger, at kommunerne ikke får flere penge, så derfor skal der nytænkes.- Vi får færre penge, og derfor skal vi skabe nye tiltag og ideer, og desuden skal borgerne selv bidrage med det, de kan. Også selv om det kun er lidt, man kan bidrage med.
Hun er ikke bekendt med, at der er lovgivning, der siger noget om demografi-regulering, og hvordan den skal være:
- Demografi-fordelingen besluttes i den enkelte kommune, men den giver kommunalpolitikerne lov at gøre noget ekstra for specielle borgere/grupper, fastslår Helle Linnet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
