Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på at få passet et barn i 0-5-års alderen. En kortlægning af kommunernes udgifter til børnepasning i 2013 viser, at en typisk kommune bruger cirka 133.000 kr. om året pr. barn under tre år og 74.000 kr. pr. barn mellem tre og fem år.
Men der er stor forskel fra kommune til kommune. De dyreste kommuner bruger næsten 30 pct. mere på at få passet et barn end de billigste. Det viser en ny kortlægning, som KORA har lavet for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Og det kan der være flere forklaringer på, forklarer projektleder Jacob Seier Petersen fra KORA:
- Nogle kommuner benytter primært dagpleje til de mindste børn, og det er oftest billigere end daginstitutioner, som andre kommuner til gengæld benytter meget. Der er også forskel på de politiske prioriteringer i kommunerne. For eksempel når det gælder antallet af børn pr. pædagog, antal kvadratmeter pr. barn osv. Nogle kommuner har også valgt at have få, store integrerede institutioner med fælles ledelse, mens andre stadig driver mange små institutioner, siger Jacob Seier Petersen.
Størst forskel på udgifter til dagpleje
Der er størst forskel på kommunernes udgifter, når man ser på dagplejen. Her bruger kommunerne med de laveste udgifter cirka 104.000 kr. pr. barn, mens kommunerne med de højeste udgifter bruger cirka 171.000 kr. pr. barn. De dyreste kommuner bruger altså næsten 65 procent mere end de billigste på at få passet et barn i dagpleje.
- En af årsagerne kan være, at en del forældre foretrækker at få de mindste børn passet i institution frem for dagpleje. Så får kommunen svært ved at få fyldt alle dagplejepladserne op - og en dagplejemor, der kun passer et eller to børn, er naturligvis dyrere i drift pr. barn end en dagplejemor, der har fuldt hus.
Derudover er der også kommuner, som i stor udstrækning benytter dagplejen til børn med særlige behov, hvilket kan være dyrt, siger Jacob Seier Petersen.
Udgifterne falder
Undersøgelsen sammenligner også kommunernes udgifter til børnepasning i årene fra 2009 til 2013, og her viser det sig, at kommunerne generelt brugte lidt færre penge på børnepasning i 2013 end fire år tidligere: Udgiften pr. passet barn er samlet set faldet med cirka én pct. fra 2009 til 2013. Men faldet dækker over to modsatrettede udviklinger, hvor udgifterne pr. dagplejebarn og pr. 0-2-årigt institutionsbarn har nærmet sig hinanden.
- På den ene side er udgifterne pr. barn i institution faldet med næsten 6 procent. Men omvendt er udgifterne pr. barn i dagpleje steget med godt 6 procent. Det bliver til et lille fald i de samlede udgifter, fordi de samlede udgifter til institutionsområdet fylder væsentligt mere i de kommunale regnskaber end udgifterne til dagplejeområdet, forklarer Jacob Seier Petersen.
Kortlægningen af, hvad børnepasningen koster for de forskellige kommuner, bliver fulgt op af endnu en rapport, som udkommer efter sommerferien. Den vil rumme nærmere analyser af årsagerne til de store kommunale forskelle. Dermed får kommunerne et bedre grundlag for at træffe politiske prioriteringer, lægge budgetter og styre økonomien på børnepasningsområdet.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
