Et blik på danmarkskortet tegner et billede af et land, hvor der er enorm forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i arbejde. Faktisk er der hele 44 procentpoint forskel på top og bund, hvor de dårligste kommuner blot formå at få omkring 20 pct. i arbejde og de bedste kan få over halvdelen i job. Det viser nye tal fra Udlændinge- og integrationsministeriet.
Nøglen til god integration skal ellers findes i netop beskæftigelsesindsatsen. Det har været det stramme fokus i VLAK-regeringens integrationspolitik, hvor integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) af flere omgange har erkendt, at Danmark tidligere har været for ringe til at få flygtninge hurtigt i arbejde.
- Det er helt afgørende, at flygtninge kommer ud i samfundet og bliver en del af en dansk arbejdsplads, så de kan lære dansk, og så de kan lære danske normer og værdier at kende, har Inger Støjberg tidligere udtalt.
Kommunernes opgave
Analyseinstitutet LG Insight rådgiver kommunerne om, hvordan de får flygtninge i job. De påpeger, at det er en hæmsko for integrationen, når visse kommuner hænger i håndbremsen. Og når der er så stor en spredning kommunerne imellem, siger direktør Lars Larsen, at ansvaret kun kan ligge ét sted.
- Det er et problem, vi har kendt til længe, og så store forskelle kan hverken forklares ud fra forskelle i arbejdsmarkedet eller sammensætningen af flygtninge i de enkelte kommuner. Pilen kan i så fald kun pege på kommunernes indsats. Det er da ærgerligt, for når forskellene er så store, så er der flygtninge, som er længere tid på offentlig forsørgelse bare fordi, de ender på den ene side af en kommunegrænse fremfor den anden, siger Lars Larsen til Avisen.dk.
Også Foreningen Nydansker mener, at pilen peger entydigt på kommunernes indsats. Og ifølge direktør Torben Møller-Hansen er det uretfærdigt over for de flygtninge, der ankommer.
- Prøv at tænk på det her: Hvis du er flygtning, der ankommer til Danmark og skal ud i en kommune. Vil du så helst til Frederiksberg eller Fredensborg? Det er da enormt problematisk, at der er så stor forskel på det fokus, der er på at få flygtninge i job, siger Torben Møller-Hansen.
Frederiksbergs succes
Da Venstre-regeringen i starten af 2016 meldte ud at hver anden flygtning skulle være i arbejde efter tre år. Dengang var blot 28 pct. i job efter tre år. Regeringen kaldte selv målsætningen ambitiøs, mens andre kaldte den naiv. I dag viser de seneste tal dog, at det går den rigtige vej, og der er flere kommuner, som opfylder målsætningen. Andre hænger dog i håndbremsen, og derfor er det nationale gennemsnit i dag på 38 pct.
En af landets succeshistorier er Frederiksberg Kommune, hvor 49 pct. af flygtningene er i arbejdet. Det skyldes ifølge arbejdsmarkedschef Johnny Madsen, at kommunen har sejret med en enkelt, men dengang radikal, opskrift: Et ubetinget fokus på beskæftigelse.
I 2014, da andelen af flygtninge fra især Syrien steg eksplosivt, skulle Frederiksberg nemlig for første gang modtage flygtninge og dermed skulle integrationsindsatsen i kommunen bygges op fra bunden.
følge Johnny Madsen kan kommunens relativ høje beskæftigelsesprocent tilskrives de valg, som kommunen traf dengang. Eksempelvis blev stort set alle flygtninge allerede dengang erklæret jobparate på Frederiksberg. Til sammenligning viste en rapport fra Dansk Industri i 2015, at blot tre pct. af flygtninge og familiesammenførte blev erklæret jobparate på landsplan.
- De fleste kommuner erklærede dem ikke jobparate, men langt de fleste af de syrere, som vi fik, var jo jobparate, vurderede vi. De havde jo haft arbejde i Syrien. Der var en integrationsudfordring med sprog og så videre, men arbejde kunne de jo sagtens, siger Johnny Madsen.
Derudover har Frederiksberg ikke ansat socialrådgivere til at håndtere nyankomne flygtninge, men derimod jobkonsulenter. Sidst men ikke mindst, har Frederiksberg taget godt imod IGU-ordningen, hvor de er en af kommunerne med flest forløb, og har udviklet deres egen version, der kaldes for 'branchepakker'. Branchepakker er praktikforløb, hvor kommunen udvælger brancher, som der efterspørges i kommunen, som den pågældende flygtning så omskoles til via praktik.
Fredensborg blandt de værste
Frederiksbergs ubetingede fokus på at få flygtninge i job, ligner den tilgang, som regeringen i de seneste par år har haft, og den får ros med fra eksperter.
- Når man har det skarpe fokus, så er det relativt nemt at få flygtninge i arbejde. Når det så er sagt, så bliver det sværere nu, for alle de nemme er kommet i job, nu kommer de svære med komplicerede problemstillinger, siger Lars Larsen og Frederiksberg Kommune erkender da også over for Avisen.dk, at det seje træk kommer nu.
Torben Møller-Hansen påpeger, at selvom det ofte fremstilles som et uoverstigeligt bjerg at få flygtninge i arbejde, så er det hverken et mysterium eller 'en gordisk knude', hvordan det kan lade sig gøre. Det understøtter den nye opgørelse også. Spørgsmålet er nu, om der er politisk opbakning til det ude i kommunerne.
Eksempelvis siger Fredensborg Kommune, som med 23 pct. af flygtninge i job præsterer et af landets værste resultater, at kommunale IGU-forløb blev stemt ned ved de seneste budgetforhandlinger.
En monumental fejl, mener Torben Møller-Hansen, der påpeger, at der generelt fra lokalpolitisk hånd overses, hvilket besparelse en god beskæftigelsesindsats nu kan skabe i fremtiden.
- Jeg tror, at landets jobcenterchefer har det svært, når de i øjeblikket skal tale med kommunens ledelse. Men lige nu vil jeg som borgmester i den grad lytte til min jobcenterchef, og især hvad han har været ude og indhente erfaringer fra succesfulde kommuner, siger Torben Møller-Hansen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V).
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
