STRUER: Struer Kommune har ansat den nye centerchef, der skal stå i spidsen for Arbejdsmarked og Borgerservice efter Anette Jul Mortensens fratrædelse.
Fra 1. december er Helle Vadt ny øverste chef for centrets omkring 75 medarbejdere. Helle Vadt er oprindeligt uddannet socialrådgiver og har seks års erfaring som leder, som hun for tiden videreudvikler med en diplomuddannelse i ledelse. Hun kommer fra en stilling som funktionsleder for Ungeenheden ved Holstebro Jobcenter og var forinden teamleder i Arbejdsmarked i Struer Kommune, før det blev lagt sammen med Borgerservice.
Hun kender derfor Struer Kommune, en del af medarbejderne og det meste af sit kommende arbejdsområde. De første store opgaver for Helle Vadt bliver dels at være med til at gennemføre en budgetanalyse af centrets økonomi, som besluttet af byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne, og dels at stå i spidsen for indflytningen på Peter Bangs Vej sammen med de fire andre store velfærdsområder i kommunen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.