VEJEN: Når børn og unge foretager sig handlinger eller har en adfærd, som vækker bekymring hos myndighederne, er der i nogle tilfælde tale om aktiviteter, som sker i en gruppe- eller bandesammenhæng. Det er baggrunden for, at Ungekontakten i Vejen Kommune gennem det sidste år med succes har gennemført et forløb med forældrerådslagning. Et samarbejde med forældre til en gruppe unge mennesker, som de sociale myndigheder, skolevæsenet og ungdomsklubben igennem længere tid var bekymrede for. Det fortæller kommunen.
En ny rapport beskriver og evaluerer den første forældrerådslagning og de fem opfølgende rådslagninger, som blev gennemført og anvendt i Vejen som det første sted i landet. Rapportens forfatter er psykolog Jytte Faureholm. Hun har fulgt forældrerådslagningen tæt og har blandt andet interviewet de deltagende forældre før, under og efter rådslagningen
Ungekontaktens medarbejdere har gode og positive erfaringer med forældrerådslagningen, og vil også i fremtiden benytte modellen, forsikrer konsulent i Ungekontakten Keld Bjørbæk, der anbefaler andre at bruge metoden, hvis man har problemer med grupper af unge.
Ifølge ham er der stor interesse hos andre kommuner og offentlige myndigheder for at høre mere om Vejen Kommunes erfaringer med forældrerådslagningen.
bi
Fakta om forældrerådslagning
Forældrerådslagning består af et indledende informationsmøde, hvor fagpersoner informerer om de bekymringer, der foreligger. På baggrund heraf og forældrenes reaktioner formuleres i fællesskab de spørgsmål, som forældrene nu skal arbejde videre med, ligesom forældrenes svar på spørgsmålene skal formuleres i en handlingsplan.
Næste skridt er et møde, hvor forældrene drøfter spørgsmålene uden at de professionelle medvirker. Når forældrene er nået til enighed om en plan, samles man med de professionelle fagpersoner for i fællesskab at drøfte, hvordan planen kan føres ud i livet.
Sidste trin er møder, hvor alle deltagerne følger op på, hvordan det går med at føre planen ud i livet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.