Det skal være muligt at medicinere handicappede og demente, der ikke selv er klar over, at de har brug for behandling. Dog skal det gøres på en måde, så borgeren ikke fratages sit frie valg. Det mener Sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i lighed med en række sundhedsordfører for andre partier vil have ændret i sundhedsloven.
- Det er ikke en nem øvelse, for det er vigtigt, at vi finder den rette balance mellem retten til selvbestemmelse og hensynet til eksempelvis stærkt demente eller udviklingshæmmede, der ikke selv kan vurdere, om de har behov for hjælp, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Både læger og øvrigt sundhedspersonale har meddelt, at de med den nuværende lovgivning ikke kan tvinge psykisk syge og handicappede til behandling. Det synes sundhedsministeren også, der skal ændres på.
DF: Indfør behandlingstestamenter
- Det er et problem, at der i dag er patienter, som ikke får den nødvendige behandling, fordi reglerne er, som de er. Jeg har allerede haft den første drøftelse med Folketingets partier om, hvordan man kan skrue et lovforslag bedst muligt sammen. De drøftelser vil jeg selvfølgelig fortsætte, siger Sophie Løhde
Dansk Folkeparti støtter også sundhedspersonalet i, at den nuværende lov ikke er optimal. Sundhedsordfører Liselott Blixt foreslår behandlingstestamenter som en mulig løsning. Så har patienten mulighed for at videregive sine ønsker, inden sygdommen tager over.
- Vi skal sikre, at man får lavet et behandlingstestamente, så man - mens man er rask - kan få nedskrevet, hvordan man vil behandles, så det ikke bare er andre, der bestemmer det, siger hun.
SF: Vanskelig balance
Også SF er positivt stemt overfor at indføre en testamente-ordning.
- Det drejer sig om, at den ældre får forholdt sig til problemstillingen i tide sammen med de pårørende. Ellers lægger man også et meget stort ansvar over på de pårørende, siger sundhedsordfører Jonas Dahl. Han synes at det er svært at balancere mellem patientens ret til selvbestemmelse og behov for behandling:
- Jeg synes, det er en kompleks sag, og jeg tror ikke, der er nemme løsninger på det. For hvornår er man så dement, at sundhedspersonalet kan tilsidesætte folks egne ønsker? spørger han.
Også Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen mener, at det er en svær problematik:
- Vi skal have en lovændring, og der arbejdes ihærdigt og konstruktivt med et forslag til lov. Men det er et område, der omfatter rigtig mange etiske dilemmaer. Det er synligt for enhver.
Men så er det heller ikke sværere, mener fagforbundet FOA.
Formanden for FOA's Social- og Sundhedssektor, Karen Stæhr, mener at man kan skele til serviceloven, der giver mulighed for i særligt tilfælde at bruge magt til for eksempel at børste folks tænder.
- Det er magtanvendelse at komme medicin ned i yoghurten eller ned under osten, så det må vores medlemmer ikke. Vi må finde ud af, hvordan vi ændrer sundhedsloven, så den kommer til at ligne serviceloven mere, siger hun.
Eksperter har også efterlyst en lovændring i flere år. Tilbage i 2011 gav blandt andet Etisk Råd grønt lys for at genoverveje spørgsmålet om magtanvendelse.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
