dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sundhedspersoner dømt for at lade mand ligge i dam

Sygeplejerske og hjemmehjælper er fundet skyldige i skødesløshed, da de ikke trak livløs mand op af vandet
17. AUG 2015 10.05

SØNDERBORG: En 57-årig sygeplejerske og en 28-årig sosu-assistent er i Retten i Sønderborg fundet skyldige i grovere skødesløshed ved ikke at have trukket en livløs mand op af en havedam. De er idømt bødestraf på henholdsvis 10.000 kroner og 5000 kr.

Den 82-årige mand blev fundet livløs med ansigtet i vandet i en havedam i landsbyen Stolbro ved Guderup på Als. De to kvinder er fundet skyldige i at lade ham ligge i stedet for straks at trække ham op af vandet og undersøge ham for livstegn. De burde også have iværksat genoplivningsforsøg og straks ringet efter hjælp på 112.

Kvinderne har i retten forklaret, at de ikke var i tvivl om, at manden var død, da de fandt ham. Derfor ringede de efter en vagtlæge. Det var i forbindelse med et tryghedsbesøg i mandens hjem, at han blev fundet livløs i havedammen.

Det var sosu-assistenten, der skulle aflægge besøget, og da hun i første omgang ikke kunne finde manden, tilkaldte hun hjælp fra blandt andre den medtiltalte sygeplejerske. Da sygeplejersken kom, fandt de manden i havedammen.

Anklagemyndigheden har rejst sagen mod kvinderne ved Retten i Sønderborg, efter at embedslægen havde rejst kritik af deres handlemåde. Sagen har drejet sig om, at de ved at undlade at trække manden op og forsøge genoplivning har overtrådt reglerne for sundhedspersonales autorisation.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sundhedspersoner-doemt-for-at-lade-mand-ligge-i-dam

GDPR