At myndighedernes kommunikation med borgerne er præget af så svært sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at folk ikke forstår deres ret og pligt, når de får sociale ydelser, udløser nu kritik fra Statsrevisorerne.
Og at god skriftlig kommunikation med borgerne bliver stadig vigtigere på grund af den stigende digitalisering, hvor borgerne selv forventes at forstå det hele, gør kritikken mere aktuel ovenpå en ny beretning fra Rigsrevisionen om fejludbetalinger af sociale ydelser.
Statsrevisorerne kritiserer både ministerier og kommuner. Hverken Beskæftigelsesministeriet eller Socialministeriet har haft en strategi eller mål for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser, hedder det. Indsatsen har fokuseret på kontrol og digitalisering af sagsbehandlingen og i mindre grad på, hvilken effekt og hvilke resultater, man ville opnå.
At kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været rettet mod at forebygge fejl hos borgerne går heller ikke ram forbi. Fejl hos borgeren kan opstå, hvis borgeren ikke har forstået sin pligt til at oplyse ændring af adresse, indkomst, formue mv., og Statsrevisorerne peger på engelske undersøgelser, der viser, at fejl hos borgerne i England faktisk er den største kilde til fejludbetalinger.
Statsrevisorerne peger grundlæggende på, at der er en samfundsøkonomisk gevinst og en gevinst for borgernes retsopfattelse ved forebyggelse af, at der sker fejludbetalinger af sociale ydelser, frem for efterfølgende kontrol.
Der foreligger kun få analyser af det mulige omfang af fejludbetalinger. Et usikkert skøn er, at 2-4 pct. af udbetalingerne - eller 5-10 mia. kr. - kan være fejlbehæftede, dvs. at der er udbetalt for meget eller for lidt. Fejl kan være snyd, fx hvis en borger bevidst afgiver forkerte oplysninger for at få en social ydelse, eller fejl kan ske ubevidst hos borgeren eller hos myndigheden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
