Tre dage til at implementere ny lov - bare ikke i orden

DEBAT: Love og ændringer af eksisterede love skal gennem et meget grundigt forløb i Folketinget for at sikre et ordentligt lovgivningsarbejde. Men når lovændringerne skal overføres fra skrift på Christiansborg til praksis i kommunerne, så gælder der tilsyneladende helt andre regler. 

Et eksempel er lovændringen før jul af Servicelovens § 100. Ændringen betyder, at der er kommet nye beregningsregler for tilskuddet til voksne med handicap. Loven blev vedtaget 19. december 2012 med virkning fra 1. januar 2013, og gav således kommunerne tre arbejdsdage til at implementere de nye regler.

Vi taler om en ændring, der har konsekvenser for borgernes økonomi, og som ikke varsles i god tid. Vi får ikke en chance for at informere vores borgere, i dette tilfælde voksne mennesker med handicap. I stedet bliver vi mødt med en telefonstorm af usikre borgere, der vil have klart svar. Den mulighed har Regeringen og Folketinget taget fra kommunerne ved at haste lovændringen igennem. Det er ikke i orden.

Bedre at håndtere klager?
Eksemplet omkring Serviceloven er blot et blandt mange på, at regeringen med en lang række haste-lovgivninger er ved at knække halsen på nogle medarbejdere i kommunen. Det er også sket omkring reformen om førtidspension og fleksjob, udvidelsen af seniorjob- og jobrotationsordningen samt på flere mindre områder, hvor der er sket ændringer af regler for tilskud, sygedagpengerefusion m.v. Særligt fleksjob- og førtidspensionsreformen kræver, at der sker en omfattende organisationsændring i kommunen, ligesom reformen skaber nye vilkår for borgere med nedsat arbejdsevne, både i forhold til nye fleksjob og tilkendelse af førtidspension.

Vi regner med, at halvdelen af borgerne vil klage, når de bliver ramt på pengene uden en forudgående forklaring, og det kræver så igen ekstra tid hos medarbejderne, og derfor må andre opgaver så nedprioriteres. Det er simpelthen dybt godnat, når vi lige nu har brug for at fx vores jobcentre sætter fokus på seniorjobs, akutjobs, mere uddannelse og mange andre initiativer. Men Regeringen og Folketinget vil åbenbart hellere have, at vi i kommunerne skal bruge tiden på at håndtere klager.

Et andet eksempel er, at medarbejderne på landets jobcentre kort før jul sidste år fik tre dage til at sætte sig ind i og gennemføre lovændringen om blandt andet uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret.
Lovændringen betyder nye regler for aktivering og forsørgelse for en lang række borgere.

Ikke muligt rent praktisk
Det var simpelthen ikke praktisk muligt for jobcentrene at gennemføre ændringerne på tre dage, fordi der bl.a. skulle laves nye opgavefordelinger mellem jobcenter og borgerservice, og fordi der var behov for at udvikle nye IT-værktøjer og arbejdsgange for at opgaverne kunne håndteres. Endelig skulle medarbejderne også sætte sig ind i den nye lovgivning for at kunne give borgerne den rette vejledning og indsats.

Og efter jul viste resultatet sig da også ved, at en lang række borgere har følt sig usikre og frustrerede, fordi de nu stod i en situation, hvor de risikerede at miste en del af deres forsørgelse og skulle tage stilling til, om de skulle starte på uddannelse i en ny ordning, som der ikke var udarbejdet materiale til endnu.

Jeg forholder mig overhovedet ikke til, om lovændringen er rigtig eller forkert, men det er helt urimelige vilkår Regeringen og Folketinget giver vores borgere og ansatte. Det giver dårlige arbejdsbetingelser for kommunens medarbejdere, og det giver borgerne en dårlig sagsbehandling, som vi som kommune er fuldstændig uden skyld i. Det kan de simpelthen ikke være bekendt fra Christiansborg.

Borgmester i Ringsted Niels Ulrich Hermansen (V)