Han sælger stoffer ud af vinduet på sit botilbud. De sidste fem år er han røget ud og ind af landets psykiatriske hospitaler - både frivilligt og med tvang – for når hans paranoide skizofrene diagnose tager over, slukker lyset.
Når personalet på botilbuddet går ham imod, truer han eller slår. Men det er ikke nok til at flytte ham til et andet botilbud, hvis han ikke vil. Og da det til sidst bliver for meget for personalet, og kommunen går med til at tvangsplacere ham på et andet botilbud, vil han ikke. Og det viser sig nu, at det kan kommunen heller ikke. For han er ikke til fare for sig selv, og derfor må de ikke flytte ham.
Det har Ankestyrelsen afgjort i en principafgørelse: En borger skal være til fare for sig selv, hvis han eller hun skal kunne tvangsflyttes.
Det er borgerens kommune, som har klaget til Ankestyrelsen over en afgørelse i Statsforvaltningen. Her slog man fast, at borgeren ikke kunne flyttes, fordi han ikke havde samtykket.
Kommunen mente dog, at borgeren på grund af betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne og på grund af hans behov for personlig, praktisk og socialpædagogisk hjælp er omfattet af den gruppe personer, som man godt kunne tvangsflytte fra ét botilbud til et andet.
Men fordi borgeren altså ikke er til fare for sig selv, og samtidigt fordi borgeren samarbejder omkring sin antipsykotiske behandling, fordi han frivilligt deltager i metadonbehandling, og fordi han sagtens selv kan både lave mad og styre sin økonomi, kan han altså ikke flyttes, hvis ikke han vil.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.