KØBENHAVN: De tidligere dagpengemodtagere hænger fast uden for det ordinære arbejdsmarked, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Mange af de tusindvis af danskere, der faldt ud af dagpengesystemet i årets første halvdel, er langt fra et liv som lønmodtagere, skriver Jyllands-Posten.
Blandt de godt 18.000 personer, der mistede dagpengene fra januar til maj, var det kun 8,9 pct., der fandt et ordinært arbejde umiddelbart efter. Og noget tyder på, at de heller ikke får lettere ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når der er gået noget tid. Ud af de 5.072, der løb tør for dagpenge i januar, var kun 5,9 pct. lønmodtagere efter fire måneder.
Samme mønster ses for dem, der faldt ud i månederne efter, og det er skuffende, mener Verner Sand Kirk, direktør for landets a-kasser i AK-Samvirke:
- Som tallene står, ser det desværre ud til, at folk hænger fast, og nærmest er ekskluderet fra arbejdsmarkedet, siger han.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.