dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Gorm Branderup, Polfoto

Udsatte boligområder kan blive fortid

Københavns Kommune har i samarbejde med Akademisk Arkitektforening fundet frem til greb, der virker, når det handler om at ændre på boligområders sociale status

Omtalen af udsatte boligområder er oftest negativt ladet, men det kan nu være på vej til at blive fortid. I fællesskab har Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening udført et studie, som dokumenterer, at man ved at ændre i udsatte boligområders fysiske opbygning kan forandre et boligområde på adskillige parametre.

- Rapporten viser vejen for, hvordan vi i fremtiden skal gribe byfornyelser an. Der er nu dokumentation for, hvad det er, der virker, og det betyder, at vi kan komme i gang med at rette op de fejltagelser, der tidligere er blevet begået. Nu er det op til os politikere at finde pengene og få genrejst de udsatte boligområder, siger Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester.

Strukturelle fysiske forandringer er løsningen
Rapporten 'Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder' er baseret på 27 undersøgelser fra boligområder i ni forskellige lande, og på tværs af nationale, regionale og kulturelle forskelle i boligområderne, findes der evidens for følgende:

Ikke-strukturelle, fysiske indsatser er den type indsatser, vi har været dygtige til i Danmark i årtier. Her renoveres og forskønnes de eksisterende bygninger og udearealer. Disse fører i samspil med sociale indsatser til øget livskvalitet, øget tryghed og øget tilfredshed med at bo i området for de oprindelige beboere, men ændrer ikke ved områdets karakter af social udsathed.

Strukturelle fysiske forandringer er forandringer, der ændrer på bebyggelsens struktur, dvs. på bygningernes former og placering i forhold til vejnet, ændringer på vejnettet, så området hænger naturligt sammen med det omkringliggende, og gør ensartede boligblokke til forskelligartet arkitektur.

Strukturelle ændringer forandrer et udsat område socialt ved at medføre positive effekter for arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet, kriminaliteten, andelen af beboere på overførselsindkomst, tryghed, tillid, samfundsengagement og øget tilfredshed med at bo i området, og forandringerne løfter også de oprindelige beboeres indtægtsniveau, tryghed, tillid, stolthed og livskvalitet og medfører en imageforbedring.

 

Læs hele rapporten her

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/udsatte-boligomraader-kan-blive-fortid

GDPR