Udvalgsformand kræver kontanthjælpslov ændret

ESBJERG: - Det minder i min verden om, at man straffer en borger for at få retsligt medhold.

Sådan lyder det fra Henrik Vallø (K), formand for Socialudvalget i Esbjerg Kommune, om de regler, der gælder kontanthjælpsmodtagere, som får tilbagebetalt penge fra det offentlige. Penge, som kommunen ved ukorrekte sagsafgørelser ikke har tilkendt borgeren, eller som borgeren ikke har fået pga. fejl i udbetalingerne. I flere tilfælde bliver pengene dog i statskassen, fordi beløbet overstiger grænsen for, hvad kontanthjælpsmodtagere må have i formue.

Men det er ikke rimeligt at tage penge fra samfundets økonomisk svageste borgere, når de retligt er berettiget til pengene, mener Henrik Vallø.

- Et eller andet sted er det horribelt, når en borger får medhold i, at han eller hun er berettiget til en social ydelse, men så alligevel ikke får den. Det er ikke nogen lykke at være på kontanthjælp, og mange har jo andre problemer end bare det at være økonomisk trængt. Når der står i Lov om Aktiv Socialhjælp, at vi skal hjælpe sociale og økonomisk trængte borgere, så skal det ikke ske ved at tage endnu mere fra dem, siger han.

Klaget til minister - uden handling
I september sidste år sendte et enigt Socialudvalg i Esbjerg derfor et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for at høre, om hun finder reglen rimelig.

Henvendelsen skete, efter kommunen konstaterede, at en borger, som midlertidigt havde fået frataget sin kontanthjælp, alligevel var berettiget til offentlig hjælp. Men da udbetalingen fra kommunen kom med tilbagevirkende kraft, mistede han igen sin kontanthjælp.

I et svar fra ministeriet bliver det pointeret, at 'den enkelte, hvis muligt, skal sørge for forsørgelse af sig selv og sin familie', men at der også er undtagelser:

'Samtidig kan det umiddelbart synes ikke at være rimeligt, at en kontanthjælpsmodtager, der vinder en ankesag om en offentlig forsørgelsesydelse, fx sygedagpenge, og herefter får udbetalt ydelsen, modregnes i sin kontanthjælp en periode', skriver Mette Frederiksen tilbage og meddeler, at hun har bedt sine embedsmænd undersøge problemstillingen.

Men nu - et halvt år senere - har socialudvalget i Esbjerg endnu ikke hørt, hvad embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet er kommet frem til. Til al kritik, mener udvalgsformanden:

- Jeg går ud fra, at når ministeren siger, at embedsmændene skal belyse området, så har de gjort det. Og det må de have gjort for længst.

Henrik Vallø vil nu rykke ministeren for et svar og mener, at der skal en lovændring til. Så længe praksis i den nuværende lov gælder, svækker det nemlig i den grad forholdet mellem kontanthjælpsmodtagere og kommunerne, mener han.

- Overordnet finder jeg det undergravende i tilliden mellem borger og kommune. Det er svært at få et godt forhold til en borger, hvis man bliver straffet for noget, man har ret til. Det kan jeg ikke se fornuften i, siger han.

KL: Ikke politisk opbakning til lovændring
Hos KL er kritikken af fejludbetalinger og deres indvirkning på kontanthjælpsmodtageres økonomi langt fra ukendt. Men her henholder man sig til en afgørelse fra Ankestyrelsen, som fastslår, at der ikke eksisterer undtagelser for, hvornår en udbetaling skal modregnes borgerens formue, fortæller arbejdspolitisk konsulent, Brian Siggard.

- Afgørelsen siger, at får du formue på den ene eller anden måde, skal det modregnes, for så kan du leve af den, siger han.

Og selv om man ude i kommunernes social- og arbejdsmarkedsforvaltninger har svært ved at forklare logikken i loven til den enkelte kontanthjælpsmodtager, oplever Brian Siggard ikke umiddelbart politisk vilje til at ændre reglen:

- Politisk er der måske nok et flertal, der kan se skævheden i loven. Men der er samtidig også en grundlæggende holdning til, at kan du sørge for dig selv, så skal du gøre det. Også selv om det giver afkald på en ydelse. Jeg har ikke hørt nogen politikere sige, at de vil ændre reglen, fortæller Brian Siggard.