dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Johan Busse, Københavns borgerrådgiver udtaler skarp kritik af kommunens tilsyn med plejebørn (Foto: Mik Eskestad, Polfoto)

Udvidet undersøgelse af Københavns plejebørn

Borgerrådgiveren udtaler kritik af Københavns tilsyn med plejebørn, efter der ikke blev foretaget nok tilsyn
20. FEB 2015 9.11

KØBENHAVN: Borgerrådgiveren konstaterer i en undersøgelse af sager om plejebørn, at kommunen alene i otte ud af 30 sager fra 2011 og 2012 foretog de lovpligtige tilsyn med plejebørnene. I 22 af de undersøgte sager er der ikke dokumentation for de fire obligatoriske tilsynsbesøg og samtaler med plejebørnene i de hjem, hvor børnene var i pleje i den to-årige periode.

Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er dokumentation for, at plejebørnene blev vejledt om deres mulighed for efter eget valg at medbringe en bisidder eller en anden person til samtalerne, hvis de måtte have ønsket dette. Borgerrådgiveren mener derfor ikke, at børnene fik den vejledning, de havde krav på.

Borgerrådgiveren har derfor besluttet at gennemgå flere sager - nu fra perioden 1. februar 2013 til 1. februar 2015.

Socialforvaltningen er overordnet set enig i Borgerrådgiverens konklusioner og finder heller ikke et resultat med manglende tilsynsbesøg i 2011 og 2012 tilfredsstillende. Forvaltningen anerkender også, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at vejlede om retten til at medbringe en bisidder til samtalerne.

- Forvaltningen ser meget positivt på Borgerrådgiverens forslag om at lave en opfølgningsrapport på baggrund af en ny gennemgang af 30 aktuelle sager, så vi ved, hvor vi står lige nu. Vi har også inviteret Borgerrådgiveren til at bistå med at kvalitetssikre indsatsen, så vi er sikre på, at vores praksis er korrekt fremover, siger direktør i Socialforvaltningen, Anette Laigaard.

rp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/udvidet-undersoegelse-af-koebenhavns-plejeboern

GDPR