dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Unge på kontanthjælp kan få hjælp til huslejen

Et enigt Folketing har vedtaget en lov, der giver kommunerne mulighed for at hjælpe unge i en udsat boligsituation til at kunne betale huslejen
11. JUN 2014 10.00

Nogle unge har vanskeligt ved at finde eller fastholde en bolig, som de har råd til. Det er især unge på kontanthjælp, som modtager de særlige ungesatser, der kan have svært ved at komme i gang med uddannelse eller i arbejde, fordi de hænger fast i en for dyr bolig. Imidlertid kan det være vanskeligt for kommunerne at anvise nok boliger med en billig husleje.

Derfor har Folketinget i dag enstemmigt vedtaget en lov, der fra 1. juli 2014 giver kommunerne muligheder for at yde midlertidig hjælp til husleje for unge på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse i op til seks måneder.

I perioden med midlertidig hjælp skal den unge og kommunen arbejde for at finde en mere varig løsning i forhold til bolig, uddannelse eller job. Huslejehjælpen kan ydes til den del af huslejen, der overstiger en billig husleje på ca. 3.000 kr., hvis den unge ikke selv kan betale. Det skønnes, at ca. 2.000 unge hvert år vil være i målgruppen for den nye huslejehjælp.

- Huslejehjælpen skal gives til de unge, som har et reelt behov. Derfor skal kommunen foretage en konkret vurdering af den enkeltes situation, og kommunen kan stille krav til den unge om fx at fastlægge en plan om at flytte til en mere passende bolig eller deltage i gældsrådgivning, siger Socialminister Manu Sareen (R).

Ordningen gælder fra 1. juli 2014 til 31. december 2017 og skal revurderes senest i 2017.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/unge-paa-kontanthjaelp-kan-faa-hjaelp-til-huslejen

GDPR