SILKEBORG: Efter det nyvalgte folketingsmedlem Karina Due (DF) stopper i byrådet i Silkeborg, har partiet forgæves forsøgt at få Teresa Jørgensen (DF) placeret i hendes sted som formand for ældre- og handicapudvalget. Men hende har V og K blankt afvist som helt uacceptabel, skriver Midtjyllands Avis.
Teresa Jørgensen er tidligere Venstre-politiker og havde længe kørt sololøb i V-gruppen. Ikke mindst i en sag om parkeringskælder på torvet - frem til juni 2014, hvor hun skiftede parti til DF.
Med borgerlig uenighed om formandsvalget kan det ende med, at de tre røde medlemmer af udvalget kommer til at afgøre personspørgsmålet, hvor Mia Schmidt (K) og Hans-Jørgen Hørning (V) af avisen vurderes til at have de bedste chancer til at ende for bordenden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.