dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Vejret og statistikken har været gråt i gråt

Udgifter relateret til alderdom stiger - men der er flere ledige stillinger

For tiden går det lidt op og lidt ned med konkurser. Heldigvis er det relativt få personer, der bliver ramt af denne økonomiske kollaps. I november var der 302 konkurser mod 263 i oktober. Det svarer til en stigning på 15 pct., men fra et lavt udgangspunkt. Perioden september-november lå 9 pct. lavere end de foregående tre måneder. Over de seneste tre måneder er i gennemsnit 737 fuldtidsjob gået tabt med de virksomheder, som blev ramt af konkurs i perioden. Det er næsten uændret i forhold til de foregående tre måneder.

Tendensen i konkurser er for nedadgående, hvilket bl.a. ses af, at der var 427 konkurser i november i år mod 590 i samme måned 2014 - altså et fald på 28 pct., men igen må det bemærkes fra et relativt lavt udgangspunkt.

tvangsauktionssiden, der mest af alt rammer privatpersoner, er der også en faldende tendens. I november blev der bekendtgjort 286 tvangsauktioner mod 314 måneden før. I tre-månedersperioden september-november, var der 881 tvangsauktioner mod 890 i perioden juni-august.

Som vanlig er det enfamiliehusene, der holder for når antallet af tvangsauktioner gøres op. I november 2015 ramte 70 pct. af alle tvangsauktioner enfamiliehuse.

Social- og sundhedsudgifterne
står for broderparten af de offentlige udgifter. Udgifter til alderdom udgjorde den største del af de sociale udgifter, og steg i 2014 med næsten 5 pct. til 233 mia. kr. Det svarer til, at 36 pct. af de samlede sociale udgifter gik til alderdom mod 35 pct. i 2013. Denne udvikling skyldes primært stigninger i udgifter til folkepension samt overenskomstfastsatte arbejdsmarkedspensioner. De samlede sociale udgifter var i 2014 på 650 mia. kr., hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2013.

Industri-vækst løjer af igen
Vækstbidraget til dansk økonomi kan ikke ligefrem forventes at komme fra industrien. Der har over de sidste par været en tendens til en moderat stigning, men den ser også ud til at løje af på det sidste. Efter en beskeden vækst Industriproduktionen i oktober var nemlig 0,5 pct. lavere end i september. I september faldt produktionen 0,7 pct., og tilbagegangen i oktober og september kom efter en stigning på 4,8 pct. i august. Produktionen i august-oktober var 3,0 pct. højere end i maj-juli. Produktionen i oktober var 3,7 pct. højere end i samme måned 2014.

Trods afdæmpet bilsalg på det sidste ligger salget fortsat over 200.000 med 203.700 nye personbiler i de sidste tolv måneder. Der er også en stigende trend i at lease biler frem for at købe dem.

Der kom 4 pct. flere nye personbiler på gaden i november end i oktober. Husholdningerne købte og leasede 1 pct. flere nye biler (tilgang), mens erhvervene købte og leasede 9 pct. flere.

I september-november kom der samlet 1 pct. færre nye biler på gaden end i juni-august. Tilgangen til husholdningerne faldt med 2 pct., mens tilgangen til erhvervene var uændret. 43 pct. af alle nye personbiler i november blev leaset.

En forudsætning for at få sig et job er, at der er ledige stillinger til rådighed. Her er der godt nyt, at andelen af ledige stillinger steg i 3. kvartal 2015 til 1,6 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end kvartalet før. Det er det højeste niveau siden statistikkens start i 2010. Antallet af ledige stillinger steg altså med 1.200 og er i 3. kvartal på 26.000. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger.

Drop-outs
Det er bekymrende at konstatere, at mere end en tredjedel af de unge der påbegynder en erhvervsuddannelse dropper ud.

Af de næsten 50.000 studerende der i 2009 påbegyndte en erhvervsuddannelse har 36 pct. inden for fem år forladt gruppen af erhvervsuddannelser uden at have fuldført en uddannelse. 12 pct. af tilgangsårgangen er stadig i gang, mens 52 pct. har fuldført en erhvervsuddannelse. Fem-års-frafaldet i gruppen af de gymnasiale uddannelser er markant mindre, nemlig 14 pct. Ser man på de videregående uddannelser falder fem-års-frafaldet jo højere uddannelsesniveauet er. Således har gruppen af de korte videregående uddannelser et fem-års-frafald på 31 pct., mens grupperne af mellemlange og bacheloruddannelser har et fem-års-frafald på 21 pct. Dette falder yderligere til 10 pct. i gruppen af kandidatuddannelser og 9 pct. i gruppen af ph.d.-uddannelser.

Der kan også på det sidste konstateres en vis afmatning i vores udenrigsøkonomi. I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 10,1 mia. kr., hvilket er et fald på 2,7 mia. kr. i forhold til september. Faldet er især forårsaget af en nedgang i eksporten af varer på 1,8 mia. kr., som bidrog til et fald i overskuddet på varer på 2,3 mia. kr. Overskuddet på tjenester faldt også 0,5 mia. kr.

I oktober faldt vareeksporten med 1,2 pct., og vareimporten steg med 1,7 pct. Vareeksporten faldt primært som følge af et fald i salget af kemikalier og kemiske produkter. Stigningen i vareimporten skyldes bl.a. et øget køb af maskiner og råstoffer undt. brændsel. Handelsoverskuddet faldt 1,4 mia. og endte på 4,0 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden december 2008.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/vejret-og-statistikken-har-vaeret-graat-i-graat

GDPR