dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Vestager går ind i sag om udflytning af danske job

KORT NYT
13. AUG 2015 12.46
FERDERIKSHAVN: EU's konkurrencekommisær, Margrethe Vestager (R), vil have de ungarske myndigheder til at redegøre for millionstøtte til Martin Professional, som vil nedlægge sin produktion i Frederikshavn og flytte omkring 250 arbejdspladser til Ungarn. Det skriver Fagbladet 3F.

Martins moderkoncern, amerikanske Harman, har i år modtaget, hvad der svarer til 18 mio. kr. til at udvide aktiviteterne i byen Pécs i det sydlige Ungarn. Det er den samme by, som Martin flytter produktionen til fra Frederikshavn. Pengene kommer fra den statslige ungarske fond Hungarian Investment Promotion Agency, HIPA.

Som hovedregel må et EU-land ikke give statsstøtte til at tage arbejdspladser fra et andet EU-land, heller ikke selvom pengene her ikke kommer fra den fælles EU-kasse. Sagen får danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at kræve handling fra Kommissionen. MEP Jeppe Kofod (S) mener, at konkurrencereglerne er gode nok, problemet er håndhævelsen af dem. MEP Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen) siger på linje hermed, at det ikke er nok blot at spørge de nationale myndigheder, som så svarer, at de har fulgt reglerne. Rina Ronja Kari vil have Kommissionen til selv at undersøge sagen grundigt.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/vestager-gaar-ind-i-sag-om-udflytning-af-danske-job

GDPR