VIBORG: Vestre Landsret har ved dom af 20. februar 2018 ændret Byretten i Viborgs frifindende dom fra januar 2017 således, at Viborg Kommune i erstatning skal betale kr. 740.000 med renter til en kvinde, der igennem længere tid havde været sygemeldt efter en skade, oplyser advokatfirmaet Elmer Advokater.
Kvinden havde lagt sag an mod kommunen, fordi kommunen havde undladt at iværksætte arbejdsprøvning indenfor den periode, hvor sygedagpengene ellers var blevet forlænget med henblik på arbejdsprøvning, og fordi kvinden først flere år efter blev visiteret til fleksjob efter de ændrede regler. Derved fik hun en mindre ydelse, end hun havde fået, hvis hun var blevet visiteret til fleksjob forud for januar 2013.
Retten i Viborg havde ellers i første omgang frifundet kommunen, og da sagen angik et ret stort erstatningskrav, var kvindens retshjælpsforsikring opbrugt i form af udgifter til retsgebyr, omkostninger til kommunen og egen advokat.
Herefter bad kvinden et andet advokatfirma om at vurdere, om det var muligt at få ændret dommen. Og det var det altså i Landsretten, hvor kvinden blev tilkendt erstatning på 740.000 kr. med tillæg af renter.
Landsretten lagde i sin dom vægt på, at Viborg Kommune kunne have, og skulle have, arbejdsprøvet kvinden indenfor de 39 uger, der fra kommunens egen side var angivet som sygedagpengeforlængelsesperioden
Landsretten udtalte udtrykkeligt, at kommunen ikke havde 'bevist, at en arbejdsprøvning ikke kunne have fundet sted i denne periode (39 uger)', og da kvinden efterfølgende i juli 215 rent faktisk blev visiteret til fleksjob, fandt Landsretten endvidere, at hun 'ville være blevet visiteret til, og have fået, fleksjob inden 1. januar 2013, såfremt Viborg kommune rettidigt havde opfyldt sin forpligtelse til at iværksætte arbejdsprøvning.'
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.