Vi er ikke kørt helt bagud

Dansk økonomi kan så at sige lige holde trit med de lande, som vi plejer at sammenligne os med.

BNP-indikatoren viser en realvækst på 0,3 pct. i 1. kvartal af 2017 sammenlignet med 4. kvartal 2016. Dermed ser fremgangen fra 2016 ud til at fortsætte. Der var særligt fremgang i byggeri og transport. Sammenlignet med 1. kvartal 2016 viser BNP-indikatoren en vækst på 1,8 pct. Man skal dog være meget opmærksom på, at BNP-indikatoren er behæftet med en vis usikkerhed, der kan blive genstand for visse korrektioner.

I 1. kvartal 2017 voksede BNP med 0,4 pct. i EU, mens væksten var 0,2 pct. i USA. Dermed ligger Danmark omtrent på niveau med begge områder. Med en årsvækstrate på 1,9 pct. i både EU og USA er dansk økonomi også her på niveau med en stigning på 1,8 pct. Vurderes væksten for de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler (den rullende årsvækstrate), er væksten i Danmark derimod 1,5 pct., hvor væksten i EU og USA er på hhv. 1,8 pct. og 1,7 pct.

Vejen til vækst
Vejen til økonomisk vækst er vores evne til at øge vores produktivitet.

Derfor er det også lidt bekymrende at se, at byerhvervenes timeproduktivitet her på det sidste faldt med 0,5 pct. fra 2015 til 2016. Faldet skyldes, at stigningen i antallet af arbejdstimer på 2,5 pct. ikke afspejlede sig tilsvarende i den økonomiske vækst, som kun var på 2,1 pct. Det er første gang siden 2009 (finanskrisen), at byerhvervenes produktivitet udviser negativ vækst. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv.

Lidt anderledes ser forløbet ud for industrien, der udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. Her steg arbejdsproduktiviteten i perioden 2012-2016 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år. Dermed har Danmark siden 2011 klaret sig bedre end vore nabolande.

Finland og UK har faktisk begge oplevet fald i produktiviteten. De resterende lande har oplevet en gennemsnitlig stigning på omkring 1 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten trods alt fladede noget ud.

Flest fra USA denne gang
Flygtningestrømmen af syriske indvandrere til Danmark er løjet kraftigt af. For første gang i de seneste ti kvartaler er det nemlig ikke syriske statsborgere, der ligger i top blandt indvandrede udenlandske statsborgere.

I 1. kvartal 2017 indvandrede der faktisk flest statsborgere fra USA. USA har traditionelt et højt antal indvandrede i 1. og 3. kvartal, da uddannelsesinstitutionerne starter deres semestre på disse tidspunkter, og langt de fleste statsborgere fra USA, der kom til Danmark, kommer udelukkende for at studere.

Flygtede syriske statsborgere er nu faldet ned på fjerdepladsen af udenlandske indvandrede statsborgere i Danmark. Antallet er nu på samme niveau som i 2. kvartal 2014.

Polakker og rumænere overhalede i 1. kvartal 2017 antalsmæssigt også syrerene.

Ses der på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i 1. kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 63 pct. og ikke-vestlige lande 37 pct.

Stadig færre småbørn
Andelen af småbørn i Danmark skrumper, men meget ujævnt fordelt. Ja i nogle kommuner stiger andelen ligefrem.

For fem år siden udgjorde andelen af børn i alderen mellem 0 og 5 år 6,9 pct. af Danmarks befolkning. Nu i 1. kvartal 2017 er denne andel faldet til 6,2 pct.

Stigningen i børneandelen er størst i omegnen af Hovedstaden, mens den er bekymrende lav i ø-kommunerne. I Vallensbæk Kommune er andelen af småbørn størst - der udgør aldersgruppen 8,1 pct., mens kun 3,8 pct. af Langeland Kommunes befolkning er mellem 0 og 5 år. I alle de fem ø-kommuner er det kun mellem 2,6 og 4,6 pct., der er småbørn.

Lidt uden for nummer kommer Skanderborg kommune dog ind på en fjerdeplads i børneandel med 7,4 pct.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'