VORDINGBORG: Seks medarbejdere fra Vordingborg Kommunes afdeling for Trafik, Park og Havne modtog den 2. januar et internationalt anerkendt certifikat på, at de sammen med afdelingens 64 driftsmedarbejdere har skabt et 'sundt og sikkert arbejdsmiljø'. Det oplyser kommunen.
Det såkaldte 'OHSAS 18001' certifikat blev overrakt af certificeringsvirksomheden DNV GL.
- Det var oprindeligt slet ikke hensigten, at vi skulle opnå en certificering, da vi for to år siden begyndte at fokusere på at forbedre arbejdsmiljøet. Vi startede med at have et stærkt fælles ønske om at ville nedbringe antallet af arbejdsulykker, forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø og sikre trivslen for vores driftsmedarbejdere, som arbejder på at vedligeholde kommunens veje, parker og grønne arealer. Først da vi havde arbejdet med dét et stykke tid, fandt vi ud af, at vi lige så godt kunne gå efter at få et bevis på resultaterne af vores indsats, fortæller Helene Vinther Seidler, afdelingschef for Trafik, Park og Havne.
Hun ser også certificeringen som et middel til at skabe en attraktiv arbejdsplads, nedsætte sygefraværet og få effektiviseret flere arbejdsgange.
Investering i fremtiden
Tillidsrepræsentant Carsten Olesen mener også, at certificeringen er en vigtig investering i fremtiden.
- Vi kan ikke forvente, at de unge mennesker automatisk står i kø for at søge ledige stillinger i kommunerne. Så det er rigtig vigtigt, at vi passer godt på og fastholder de mange gode medarbejdere, vi allerede har, understreger han.
Certificeringen er en frivillig ordning, som gælder i tre år og kan opnås af alle typer virksomheder. Certificeringsorganet DNV GL kommer på årlige kontrolbesøg for at sikre at kravene til certificeringen fortsat overholdes. Når de tre år er gået kan Trafik, Park og Havne ansøge om at opnå en recertificering.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.