Matador- og Krummerne-skuespiller Elin Reimer er død - 94 år

20. SEP 2022 14.52
Elin Reimer sov stille ind i sit hjem i Virum lørdag eftermiddag, oplyser familien til DR. Hun blev 94 år.

Skuespiller Elin Reimer, der spillede kokkepigen Laura i "Matador", er død.

Det oplyser familien til DR.

Hun blev 94 år og sov stille ind i sit hjem i Virum lørdag eftermiddag.

Elin Reimer var også kendt for sin rolle i filmene "Krummerne", hvor hun spiller underboen Fru Olsen, hvis lysekrone kommer i svingninger, når familien Krumborg hopper rundt ovenpå.

Rollerne i "Krummerne" og "Matador" var nok Reimers mest kendte.

Men den folkekære skuespiller havde en karriere, som favnede over 60 film, teaterforestillinger, tv-serier og revyer.

Flere vil også huske Elin Reimer for at have medvirket i DR's tv-satire "Uha-uha" og fra tv-værten Poul Thomsens "Hun og Hund" imellem.

Igennem årene blev hun tildelt Aarhus Teaterforenings Ærespris, Tagea Brandts Rejselegat, Bodil Ipsens Mindelegat, og så var hun ridder af Dannebrog.

Allerede som barn var Elin Reimer med i Politikens børneteater. Hun var også med i eventyrspil for børn i radioen.

Da hun var 20 år, blev hun uddannet skuespiller ved De Frederiksbergske Teatres Elevskole.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR