11 nye fællestræk skal gøre socialindsatser målbare

Socialstyrelsen og SFI har i en ny rapport kortlagt 11 fællestræk for sociale indsatser, der har særlig stor sandsynlighed for at skabe positive forandringer for borgerne. Formålet er både at få et fælles sprog og en fælles retning for, hvad der kendetegner godt socialt arbejde, og at anerkende det gode arbejde, der allerede sker i dag, men som endnu ikke har dokumenteret virkning. 

Foruden en definition og beskrivelse af de 11 fællestræk indeholder rapporten et spørgeskema, der kan anvendes som måleredskab og som fx handler om, hvorvidt en praksis er forankret i teori og aktuelt bedste viden, understøtter en fælles faglig refleksion og inddrager borgerne og tilpasses løbende. 

Spørgsmålene i spørgeskemaet er scoret, så det bliver muligt for fagpersonerne at sammenligne forskellige praksisser eller at følge udviklingen i en enkelt praksis.

Et forskningsmæssigt tyndt område
Rapporten og det tilhørende spørgeskema er baseret både på forskning og input fra en lang række interessenter og ledere på det sociale område og det tilsammen udgør det et redskab, der for første gang gør det muligt at måle, vurdere og sammenligne sociale indsater, der ikke har dokumenteret effekt

Og det er der i høj grad brug for, for som professor Inge M. Bryderup fra Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, tidligere har fortalt til dknyt, er socialområdet et meget forskningsmæssigt tyndt område, hvor der i den grad er behov for mere fokus på evidensbaseret viden. 

Også socialminister Karen Ellemann (V) har sat massivt fokus på 'det, vi ved, der virker', som hun kalder det, senest i sin tale på Socialchefforeningens årsmøde i torsdags og nu også med denne rapport, der er kommet til verden med Satspuljemidler fra år 2015. 

Udover at sociale tilbud kan anvende spørgeskemaet til at vurdere, hvor deres praksis har styrker og udfordringer og få inspiration til hvilke områder, de kan udvikle videre, peger Socialstyrelsen og SFI på, at studerende og undervisere på efter- og videreuddannelser kan bruge redskaberne som afsæt for debat, fx om vidensformer på det sociale område og karakteristika for god praksis og at fonde, konsulenthuse og forskningsmiljøer kan bruge de 11 elementer og spørgeskemaet til fx kortlægninger af lovende praksis på et bestemt område.

Der er ifølge Socialstyrelsen tale om en helt ny typologi, der dækker hele det specialiserede socialområde og de 11 fællestræk er inddelt i fire hovedkategorier som er vidensgrundlag, koncept, udbredelse og tilpasning. 

De 11 fællestræk, der giver en social indsats særlig god sandsynlighed for at virke: 

• Teori og viden: Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
• Virkning: Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
• Beskrivelse: Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har.
• Mål: Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd.
• Overførbarhed: Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere.
• Økonomi: Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
• Faglig refleksion: Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
• Relationelt samarbejde: Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
• Individuel tilrettelæggelse: Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og involverer borgerne i praksis.
• Monitorering: Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat. 
• Opfølgning: Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.

Kilde: Socialstyrelsen og SFI

Læs eller download rapporten.