AARHUS: 222 private lejelejligheder i Gellerupparken i Braband har allerede 148 personer på venteliste, til når lejlighederne er færdige til sommer. De opføres som en del af helhedsplanen for Gellerupparken, der skal forandre Gellerupparken fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel, skriver DR Østjylland.
Aarhus Kommune og Braband Boligforening vil af med ghettostemplet ved at få flere beboere med job og uddannelse til området, og derfor kommer de ansøgere i første række. Brabrand Boligforening er selv klar med 15 nye lejligheder den 1. marts, som er beregnet til pendlere. Ud over de nye byggerier er det også Aarhus Kommunes plan at rive eksisterende boliger ned og flytte kommunale arbejdspladser ud. Tirsdag flyttede de første ud i et kommunal nybyggeri, hvor Teknik- og Miljøafdelingen skal ligge.
- Byrådet har en ambition om at ændre beboersammensætningen, og forudsætningen for, at vi kan det, er jo, at der er nogen, der har lyst til at bo der, som ikke ligner de beboere, der bor der i dag. Man køber ind på det, området kan blive til, og ikke nødvendigvis det, det er i dag, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til DR Østjylland.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.