dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Køge skal være skaleringsledende kommune i forsøg med skærmbesøg i ældreplejen.
Køge Kommune

Køge skal stå i spidsen for forsøg med skærmbesøg i ældreplejen

Efter gode erfaringer med skærmbesøg i Køge skal kommunen nu være med til at udbrede velfærdsteknologien i syv andre kommuner.

KØGE: I nogle tilfælde kan skærmbesøg i hjemmeplejen give rigtig god mening – det er en erfaring, man har gjort sig i Køge Kommune.

Skærmbesøgene, som rent praktisk betyder, at en medarbejder støtter og vejleder en borger gennem videoopkald, frigør tid, skaber tryghed og giver borgerne mere fleksibilitet i hverdagen.

Med de gode erfaringer er Køge én af de kommuner, der er udvalgt til at stå i spidsen for et landsdækkende samarbejde om at udbrede brugen af skærmbesøg i hjemmeplejen, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det sker som en del af KL's nationale skaleringsindsats, hvor kommuner med gode erfaringer inden for velfærdsteknologi skal hjælpe andre kommuner med at komme i gang.

Samlet set har seks kommuner fået en rolle som skaleringsledende kommune.

Understøtter syv andre kommuner

Som såkaldt skaleringsledende kommune får Køge Kommune 900.000 kroner til at drive samarbejdet og understøtte syv andre kommuner i at indføre og få mest muligt ud af teknologien. 

- Teknologien er med til at frigøre tid til de borgere, der har mest brug for fysisk hjælp. Og jeg er stolt af, at vi i Køge Kommune er lykkedes med at sætte det i spil på en måde, der giver værdi for både borgere og medarbejder. Det giver rigtig god mening, at kommunerne deler deres viden med hinanden, og jeg glæder mig over, at vi nu kan inspirere andre kommuner i forhold til, hvordan skærmbesøgene kan implementeres i hverdagen, siger borgmester Marie Stærke (S).

Samarbejdet om skærmbesøg løber fra september 2025 til marts 2027 og støttes af midler fra regeringens reform af ældreområdet.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/koege-skal-staa-i-spidsen-for-forsoeg-med-skaermbesoeg-i-aeldreplejen

GDPR