

HORSENS: 40 ud af 100 pædagoger/medhjælpere, der har deltaget i Horsens Kommunes rotations- og kompetenceudviklingsprojekt, kan nu vinke farvel til arbejdsløshed. Det oplyser kommunen.
De ledige har siden august sidste år løbende været vikarer for pædagogerne, mens de har været på et syv uger langt kursus i at få børn på alle niveauer til at trives i daginstitutionen.
- Det er første gang, pædagogerne har været af sted på et længerevarende kursus. Dét er i sig selv et kæmpe kompetenceløft. Sidegevinsten er så, at forholdsvis mange af vikarerne efterfølgende enten har fået job eller er startet på en uddannelse, fortæller Anne Bust, der er dagtilbudschef.
Succesen med jobrotation skal nu overføres til andre områder i Horsens Kommune.
- Når vi kan slå to fluer med ét smæk ved at forene kompetenceløft med beskæftigelse på dagtilbudsområdet, vil det helt sikkert også kunne lykkes andre steder. Det er derfor vigtigt, at vi fremover har fokus på hvilke områder, der vil egne sig til jobrotation, siger Bjarne Sørensen (SF), formand for Beskæftigelsesudvalget.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.