60 mio. kr. til kommunale tilbud: Sårbare unge skal hjælpes lokalt

Psykisk sårbare unge skal have adgang til psykiatriske tilbud i deres nærmiljø. Derfor skal der oprettes kommunale tilbud, hvor børn kan dukke uanmeldt op og få anonym hjælp. Det er en del af regeringens psykiatriudspil, som præsenteres fredag.

Tilbuddene skal være nemt tilgængelige og uforpligtende for børn og unge, der er psykisk sårbare og ikke nødvendigvis kræver behandling i psykiatrien. Sådan skal børnene tilbydes hjælp, før de bliver så dårlige, at de skal i kontakt med psykiatrien, lyder det fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Derfor vil vi med psykiatriplanen oprette forebyggende tilbud ude i kommunerne, hvor unge kan få hjælp, før problemerne vokser sig alt for uoverskuelige.

- Jeg tror, at vi med sådan et tilbud kan give de unge en hjælp, der rækker langt ind i voksentilværelsen, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Kommuner kan søge midler
Regeringen vil afsætte 60 mio. kr. over fire år, som kommunerne kan søge om til at oprette de kommunale, psykiatriske tilbud. I nogle kommuner kan indgangen være en børnepsykolog, mens det i andre kommuner kan være en fysisk adresse. Hvis tilbuddet vurderer, at barnets lidelse kræver behandling, skal der henvises til psykiatrien.

Psykisk sårbarhed dækker både over diagnoser og selvrapporteret symptomer på for eksempel let til moderat angst, depression og selvskade. Fra 2010 til 2017 er antallet af 16- til 24-årige unge med selvoplevet dårlig psykisk trivsel steget fra 12 til 18 procent.

Det er et godt og tiltrængt forslag at række ud til sårbare unge i deres nærmiljø, mener Knud Kristensen, der er landsformand for Sind, landsforeningen for psykisk sundhed.

- Hvis vi ikke får knækket denne her kode, så ender det med, at stort set alle børn og unge kommer i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien, og det kan vi ikke være tjent med, siger han.

Det er særligt en god idé, at børn og unge kan henvende sig anonymt, da det vil betyde, at flere vil tage kontakt for at få hjælp, vurderer Knud Kristensen.

- Selv om det heldigvis er blevet mindre stigmatiserende at være ramt af en psykisk lidelse, så er der stadig nogen, der har problemer med at opsøge hjælpen, hvis det bliver alt for meget en del af den offentlige sektor, og man skal aflevere sit cpr-nummer og blive registreret.

Lektor: Det kræver klare retningslinjer
Der mangler i høj grad tidlige indsatser for unge med tegn på psykisk sårbarhed. Derfor er det dejligt, at der er en politisk vilje, mener Anne Thorup, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og lektor ved Københavns Universitet.

Men hun peger på, at der må opstilles nogle klare retningslinjer for tilbuddene, som sikrer, at fagligheden er høj. I udspillet er regeringen meget åben over for udformningen af mulige lokale tilbud.

- Angst, lavt selvværd og selvusikkerhed kan være de første tegn på rigtig alvorlig psykisk sygdom. Det kræver, at man ved, hvad man skal kigge efter.

- Så jeg synes, at der i det mindste skal være klare retningslinjer om, at der i det mindste skal være børne- og ungdomspsykiatrisk konsulentbistand, og at der skal være et minimum af psykologer, siger hun.

Fakta:

Regeringen præsenterer fredag sin handlingsplan for psykiatrien.

• I løbet af de seneste ni år er antallet af børn og unge under 19 år, som kommer i kontakt med psykiatrien, steget med 72 procent.
• I 2009 var 20.686 børn og unge i behandling i psykiatrien. I 2017 var antallet steget til 35.578.
• Fra 2010 til 2017 er antallet af 16- til 24-årige unge med selvoplevet dårlig psykisk trivsel steget fra 12 til 18 procent.
• Overordnet set dækker 'psykisk sårbarhed' over både diagnoser og selvrapporterede symptomer på for eksempel let til moderat angst, depression og selvskade.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, Landspatientregisteret, Børne- og Socialministeriet

Ritzau