Mindst 84 personer, der har været udrejst for at deltage i konflikten i Syrien eller Irak, har uretmæssigt modtaget offentlige ydelser fra Danmark, mens de har været ude af landet. Det skriver TV2 på baggrund af en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Tallene er baseret på et notat fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET anslår, at 'mindst 150' personer fra Danmark siden sommeren 2012 har været udrejst til konflikten i Syrien og Irak. Af dem har 84 modtaget offentlige ydelser, mens de befandt sig i Syrien eller Irak. Der er tale om ydelser som kontanthjælp, SU, førtidspension og dagpenge. 44 pct. af de registrerede fremmedkrigere har ikke modtaget nogen ydelser, så vidt PET og Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (Star) ved.
Der har været kendt tidligere, at såkaldte syrienkrigere har modtaget kontanthjælp, mens de har været udrejst. I slutningen af 2016 skrev Ekstra Bladet, at 36 af dem modtog kontanthjælp, mens de kæmpede for blandt andet Islamisk Stat. Ifølge Beskæftigelsesministeriets nye opgørelse er det tal tilsyneladende steget til 37. Derudover har 36 modtaget SU, 9 har modtaget dagpenge, mens 7 har modtaget førtidspension. Kontanthjælpen og dagpengene er blevet udbetalt af kommuner og a-kasser, der siden har rejst krav om tilbagebetaling på 782.475 kr.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.