Aabenraa i strid med Rigspolitiet: Ingen vil betale tre år gammel regning

AABENRAA: En tre år gammel regning på en halv mio. kr. for indkvartering og forplejning til flygtninge og migranter har skabt stor utilfredshed i byråds- og direktionssekretariatet på rådhuset i Aabenraa.

Regningen stammer fra september 2015, hvor en stor gruppe flygtninge og migranter strømmede til landet, og kommunen mener, at det er politiets ansvar at betale for udgifterne til overnatning og mad.

Hos politiet mener man derimod, at det er kommunen, som hænger på regningen, og det er kommunen så utilfreds med, at sekretariatet nu vil have økonomiudvalgets godkendelse til at klage over sagen til Justitsministeriet.

Det skriver JydskeVestkysten, der oplyser, at sagen skal behandles på et udvalgsmøde senere i dag, tirsdag.

- Det ærgrer mig, for som grænsekommune er vi én af de få, der kan stilles i en akut opstået situation som denne og blive involveret. Vi kan ikke nægte at stille hjælp til rådighed, og i det her tilfælde har vi helt konkrete, afholdte udgifter, siger borgmester Thomas Andresen (V) til JydskeVestkysten.

Politiet betalte en del af udgifterne
Ifølge dagsordenen for udvalgsmødet, som dknyt har gennemgået, var det - ifølge kommunen - politiet, som i september 2015 bad Aabenraa om at stå for indkvartering og forplejning af flygtninge og migranter på den tidligere Frøslev-Padborg Skole.

Politiet bad blant andet om, at skolen blev indrettet til indkvartering og til en nærpolitistation, som politiets mandskab kunne bruge.

Det er dog kun kommunens udgifter til indretning og drift af nærpolitistationen, som politiet har betalt - og altså ikke kommunens øvrige udgifter på omkring en halv mio. kr.

'Politiet har afvist at ville betale for disse udgifter, idet det er deres opfattelse, at disse opgaver, og dermed de hermed forbundne udgifter, henhører under det kommunale beredskab,' skriver kommunen i dagsordenen.

Borgmesteren var håbefuld
Da flygtningekrisen i efteråret 2015 var på sit højeste flere steder rundt om i Europa, sagde Aabenraa-borgmesteren til dknyt, at han oprindeligt havde forventet, at Udlændingestyrelsen ville tage sig af udgifterne.

Hos styrelsen lød beskeden dog, at kommunen i stedet skulle kontakte Rigspolitiet, og derfor håbede Thomas Andresen dengang, at kommunen og politiet kunne finde en fredelig løsning.

- Jeg håber så sandelig, at når man har et nationalt problem og beder kommunen om hjælp, så lader man selvfølgelig ikke kommunen hænge på regningen. Jeg regner stærkt med, at man vil tage det ansvar og anerkender, at landegrænsen er et nationalt anliggende, sagde Thomas Andresen i september 2015.

I december året efter sendte kommunen fakturaen på en halv mio. kr. til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Men her overdrog man efterfølgende sagen til Rigspolitiet, som den 25. september i år afviste kommunens krav om at dække udgifterne til indkvartering og forplejning, fremgår det af afgørelsen.

Kan få betydning fremover
Rigspolitiets afgørelse blev blandt andet begrundet med, at ’myndighedernes gennemførelse af redningsberedskabsopgaver, herunder kommunernes varetagelse af indkvarterings- og forplejningsopgaver, er omfattet af beredskabsloven’.

Politiet mener, at de indkvartede personer skal betragtes som 'evakuerede', og at kommunen derfor - efter Beredskabsloven - har en indkvarterings- og forplejningsforpligtelse over for de evakuerede personer.

’Rigspolitiet finder på den baggrund ikke, at det følger af beredskabsloven, bekendtgørelsen, og vejledningen om indkvarterings- og forplejningsberedskabet, at politiet er ansvarlig for finansiering af udgifter afholdt til varetagelse af indkvarterings- og forplejningsberedskabet,’ lyder det i afgørelsen.

Men det er forvaltningen i Aabenraa altså langt fra enig i.

'Det er derimod forvaltningens opfattelse, at den opgave, som blev udført af Beredskabet mv., var en politimæssig opgave, og at Politiet derfor skulle betale for assistancen,' lyder det i dagsordenen.

Ifølge JydskeVestkysten forventer Thomas Andresen, at striden får betydning fremover, hvis kommunen igen skulle blive bedt om at stå for en lignende opgave - i sådan en situation vil kommunen 'forlange underskrifter på en aftale,' siger han til avisen.

I indstillingen fra sekretariatet til udvalget står der også, at 'det ikke kan afvises, at en lignende situation kan opstå i fremtiden,' og at det derfor anbefales at få afprøvet, om 'det vitterlig er en opgave, som henhører under det Kommunale Beredskab.'

Hvis udvalget vælger at følge indstillingen, er det næste skridt, at kommunen klager over afgørelsen til Justitsministeriet. 'I det omfang, justitsministeriet ikke giver kommunen medhold, er det muligt at indbringe sagen for domstolene,' lyder det i indstillingen.