dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Aarhus dropper endeligt forældrebetalinger

KORT NYT
30. APR 2015 7.20

AARHUS: Et enigt Aarhus Byråd vedtog onsdag en betalingsbekendtgørelse, der fritager alle forældre med anbragte børn for egenbetaling. Det var en lettet socialrådmand, der onsdag aften kunne præsentere Aarhus Byråd for to modeller for, hvordan forældre med anbragte børn kan slippe for at skulle betale op mod 4.300 kr. hver måned for et anbragt barn, skriver JP Aarhus.

Rådmand Thomas Medom (SF) fremlagde i sin indstilling to forskellige betalingsgrundlag, som på hver sin måde fritager forældrene for betaling. Den første model er den mest vidtgående og betyder, at det ikke kun er de meget omtalte forældre til børn med handicap, der slipper for betaling. Også forældre til børn, som er tvangsanbragt eller frivilligt anbragt grundet dårlige forældreevner, slipper for betaling. Det var denne model, byrådet valgte.

- Der er stadig usikkerhed om lovgrundlaget, så vi skal hjælpe hinanden med at presse landspolitikerne til at se på loven. Vi skal i mål med at afskaffe forældrebetaling i alle landets kommuner, sagde Thomas Medom. En midlertidig gruppe i socialforvaltningen vil nu gennemgå alle betalingssager og lave nye vurderinger. I en enkelt sag har Ankestyrelsen slået fast, at forældrene skal betale. Socialforvaltningen vil tage kontakt til de pågældende og give råd til, hvordan en ny klage over egenbetalingen skal skrives.

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aarhus-dropper-endeligt-foraeldrebetalinger

GDPR