Allerød vil have flere borgere tilbage i egne botilbud
ALLERØD: Allerød Kommune har 96 borgere i botilbud, hvor over halvdelen af dem bor i tilbud uden for kommunen. Men nu vil Allerød have flere af dem inden for kommuneskellet igen. Målet er helt konkret at få 80 procent af borgerne til at bo i lokale tilbud. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Ifølge Allerød Kommune har flere ting ændret sig på botilbudsområdet de seneste år. Der er kommet større efterspørgsel på botilbud - særligt unge med psykiske udfordringer, der har brug for hjælp. Noget andet, der har ændret sig, er stigende omkostninger og samtidig er man blevet usikker på kvaliteten af nogle af de eksterne botilbud, som kommunen benytter sig af i dag.
En del af planen for at nå i mål med ambitionen er at sørge for, at 25 procent af borgerne er i stand til at bo i deres eget hjem. Derudover vil kommunen etablere et fælles vikarkorps, som skal kunne arbejde på tværs af kommunens fem botilbud.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.